Skip to main content

Leddegigt øger risikoen for nyresygdom

{snippet modul199}
 
{module 187}

Mennesker med leddegigt kan have øget risiko for nyresygdom, viser en ny undersøgelse.

Forskerne kiggede på 813 mennesker med leddegigt og et tilsvarende antal uden. Over en 20-årig periode havde patienter med reumatoid arthritis 25 pct. øget risiko for at udvikle kronisk nyresygdom sammenlignet med 20 pct. risiko for den almindelige befolkning.

"Det synes måske ikke af meget, men i virkeligheden er der ganske stor forskel, og det har store konsekvenser for forløbet af leddegigt og for forvaltningen af sygdommen," siger undersøgelsens ledende forfatter, dr. Eric Matteson fra Mayo Clinic i Rochester, Minneapolis.

Faktorer, der bidrager til en højere risiko for nyresygdom hos patienter med leddegigt, omfatter mere alvorlig betændelse i det første år med leddegigt, forhøjet blodtryk, fedme og højt kolesteroltal.

Forskerne siger til American Journal of Kidney Diseases, at lægerne bør kontrollere patienter med leddegigt med jævne mellemrum for tegn på nyreproblemer. 

Vigtige forholdsregler

Det er vigtigt, at patienterne holder deres blodtryk under kontrol, spiser en saltfattig kost og reducerer eller stopper deres brug af medicin, der kan skade deres nyrer, herunder non-steroide anti-inflammatoriske lægemidler (NSAID).

"Nyresygdom hos patienter med rheumatoid arthritis kan spores lige så enkelt som hos  den almindelige befolkning," siger Matteson.

Han bemærkede, at patienter med reumatoid artrit med kronisk nyresygdom også kan have øget risiko for hjertesygdomme.