Langsomt gående får oftere demens
Hvor hurtigt går du et ærinde? Går du langsomt kan det være tegn på at du har en forhøjet risiko for demens.
Sammen med et par simple spørgsmål har foskere nemlig opdaget at ganghastigheden er et ganske sikkert mål for menneskers demensrisiko.
En undersøgelse af små 27.000 ældre på fem kontinenter har konstateret, at personer, der blev testet positive for prædemens var dobbelt så tilbøjelige som andre til at udvikle demens i løbet af de næste 12 år.
Den nye test kaldet MCR (Motoric Cognitive Risk) måler hvor hurtigt man går og stiller et par enkle spørgsmål om en patients kognitive evner, som begge kun tager få sekunder.
Testen er smart fordi den ikke er afhængig af medicinsk teknologi og giver bedre muligheder for at diagnosticere demens tidligt. En tidlig diagnose er vigtig, fordi det giver tid til at identificere og eventuelt behandle de bagvedliggende årsager til sygdommen, som kan forsinke eller endda forhindre demens.
For langsomt
En langsom gangart er en ganghastighed langsommere end omkring en meter per sekund, hvilket er omkring 3,6 kilometer i timen. Mindre end 0,6 meter per sekund (2,1 km/timen) er "klart unormal", siger Dr. Verghese.
Et eksempel på et spørgsmål i MCR-testen er: "Tror du, at du har flere problemer med hukommelsen end andre mennesker?"
"Vores vurdering er at metoden kan give mange flere mennesker mulighed for at finde ud af om de har risiko for demens, da det eliminerer behovet for komplekse test og ikke kræver, at de bliver testet af en neurolog. Den potentielle virkning kan være enorm - ikke kun for enkeltpersoner og deres familier, men også i form af sundhedsbesparelser for samfundet. Det kræver bare et stopur og et par spørgsmål at vurdere MCR, hvilket praktiserende læger nemt kunne indarbejde i deres undersøgelser af ældre patienter," siger professor Joe Verghese fra Neurologisk Afdeling ved Albert Einstein College of Medicine på Yeshiva University. Han er desuden chef for geriatri og hovedforfatter på artiklen, som er offentliggjort i tidsskriftet Neurology.
10 procent går langsomt
"Som ung forsker undersøgte jeg hundredvis af patienter, og bemærkede, at hvis en ældre person, gik langsomt var der en god chance for, at hans kognitive tests også var unormale," siger Dr. Verghese.
"Det gav mig den idé, at vi måske kunne bruge dette enkle kliniske tegn - hvor hurtigt nogen går - til at forudsige, hvem der ville udvikle demens. MCR forbedrer testen ved ikke blot at vurdere patienternes ganghastighed, men også om de har kognitive problemer."
Undersøgelsen af de 26.802 voksne uden demens eller handicap på 60 år i 17 lande afslørede, at et betydeligt antal - 9,7 procent - opfyldte kriterierne for MCR (dvs. abnormt langsom gangart og kognitive problemer). Syndromet var lige almindelig hos mænd og kvinder, men højtuddannede blev ikke lige så ofte testet positiv for MCR sammenlignet med mindre veluddannede.
En opfølgning 12 år efter viste, at de deltagere, der opfyldte kriterierne for MCR, havde næsten dobbelt så stor risiko for at udvikle demens.
Dr. Verghese understregede, at alene en langsom gangart ikke er tilstrækkeligt til en diagnose af MCR.
"At gå langsomt kan skyldes sygdomme som gigt eller problemer i det indre øre, der påvirker balancen, hvilket ikke vil øge risikoen for demens. At opfylde kriterierne for MCR kræver at man både har en langsom gang og kognitive problemer."
"Flere undersøgelser tyder på, at kognitive problemer er tæt knyttet til hjertekar-problemer - hvilket betyder, at behandlelige sygdomme som forhøjet blodtryk, rygning, højt kolesteroltal, fedme og diabetes kan forstyrre blodtilførslen til hjernen og dermed øge en persons risiko for at udvikle Alzheimers og demens, "siger Dr. Verghese.
"Selv i mangel af en specifik årsag, ved vi dog, at motion og sund kost har vist sig at reducere kognitiv problemer," siger Dr. Verghese.
"Desuden kan kognitivt stimulerende aktiviteter - brætspil, kortspil, læsning, skrivning og også dans - forsinke demens. At vide at man har en høj risiko for demens kan hjælpe patienter og deres familier med at træffe valg, som jeg har konstateret er meget vigtigt i min egen kliniske praksis."