Skip to main content

10 tidlige tegn på demens

Er du begyndt at mistænke at nogle af dine nærmeste - dine forældre, venner eller mand - er dement, så er her ti tegn på tidlig demens, du skal være opmærksom på.

{snippet start}

Det kan være svært at vurdere demens-symptomer, da de ofte også kan skyldes træthed, stress, depression og generel uopmærksomhed.

Demens er desuden ikke i sig selv en decideret sygdom, men en langsomt fremskridende forringelse af de kognitive evner, som kan skyldes en række sygdomme. Den mest alvorlige og hyppigste er Alzheimers, men demens kan også skyldes hjerneblødninger, slagtilfælde, hjerneskader, Huntingtons eller Lewy body demens.

Et af de mest kendte symptomer på demens er hukommelsesproblemer, men man skal ikke straks konkludere at ens mor har demens fordi hun har glemt sine nøgler. For at kunne diagnosticere en person med demens skal man lide af mindst to funktionsproblemer i hverdagen. Det kan typisk derudover være problemer med at tale, huske et fremmedsprog, at holde fokus eller at kunne argumentere fornuftigt.

Her er 10 tegn på demens, du skal være opmærksom på:

Hukommelsesproblemer

Problemer med hukommelse kan være et tidligt tegn på demens. Ændringerne er ofte subtile og har tendens til at ramme korttidshukommelsen. Hvis f.eks en af dine forældre uden problemer husker begivenheder ti år tilbage, men ikke hvad de fik til morgenmad.

Andre tegn på problemer med korttidshukommelsen kan være at de glemmer, hvor de lagde deres nøgler, hvis de pludselig ikke kan huske hvorfor de gik ind i et bestemt rum eller glemmer noget de skulle gøre på en given dag.

Besvær med at finde ordene

Et andet tidligt tegn på demens er at det er svært at finde rigtige ord for at beskrive det du gerne vil. Dette kan betyde, at en person har svært ved at forklare sig. De forsøger at finde de rigtige ord, men prøver så måske at bruge lidt simplere formuleringer for at forklare sig.

Samtaler med en forælder, der har demens, kan således blive vanskelig og tage længere tid end sædvanligt.