Alle knoglebrud øger risikoen for at brække knogler igen
Uanset om du brækker armen, håndledet, benet eller andre kropsdele har du en øget risiko for at brække andre eller samme knogler i fremtiden.
Det viser en ny undersøgelse fra University of California i Los Angeles (UCLA), hvor forskernes resultater gør op med forestillingen om, at det kun er hofte- eller rygsøjlebrud, der øger postmenopausale kvinders risiko for yderligere brud.
"Et brud, uanset placering, indikerer en generel tendens til at brække en knogle i fremtiden et andet sted," siger dr. Carolyn Crandall, der er professor i medicin ved David Geffen School of Medicine ved UCLA samt hovedforfatter på undersøgelsen, som er offentliggjort i EClinicalMedicine.
"De nuværende kliniske retningslinjer har kun lagt vægt på hofte- og rygsøjlebrud, men vores fund udfordrer dette synspunkt," siger Crandall.
"Ved ikke at være opmærksom på, hvilke typer brud der øger risikoen for fremtidige brud, mister vi muligheden for at identificere personer med øget risiko for fremtidige brud og muligheden for at rådgive dem om at passe på sig selv."
Brud som følge af knogleskørhed rammer formentlig halvdelen af alle kvinder over 50 år på et eller a...
"Postmenopausale kvinder og deres læger har muligvis ikke været opmærksomme på, at for eksempel knæbrud er forbundet med øget risiko for fremtidige brud andre steder i kroppen."
Undersøgelsen er baseret på optegnelser fra 1993 til 2018 for mere end 157.000 kvinder mellem 50 og 79 år. Data blev hentet fra Women's Health Initiative, der er en national undersøgelse finansieret af National Heart, Lung and Blood Institute.
Forskerne fandt, at frakturer i underarm eller håndled, overarm eller skulder, overben, knæ, underben eller ankel og hofte eller bækken alle var forbundet med en cirka tre til seks gange øgning i risikoen for efterfølgende brud. Resultaterne var gældende for alle aldersgrupper, der blev undersøgt, men risikoen var dog mere udtalt blandt ikke-spansktalende sorte, spansktalende eller latinamerikanske og asiatiske kvinder i Stillehavsøerne end blandt ikke-spanske hvide kvinder.
Da knoglemineraltæthed kun blev målt hos en delmængde af deltagerne kunne forskerne ikke undersøge, om risikoen for fremtidige brud var forbundet med knogletæthed. Så om de nye brækkede knogler skyldes knogleskørhed, dårlig balance eller manglende kropsstyrke til at modstå faldrisikoen står uklart.
Forskerne manglede desuden oplysninger om brækkede ribben, hvilket kan have ført til, at de undervurderede risikoen for andre brud - det er muligt, at den virkelige effekt kunne være endnu mere udtalt, end resultaterne viser.
Selv om der er behov for flere undersøgelser for at forstå, hvorfor nogle etniciteter har større risiko for en efterfølgende fraktur efter en det første knoglebrud, indikerer resultaterne, at en aggressiv opfølgning efter det første brud er uhyre vigtig.