Spis æbler når du stopper med at ryge
Overevejer du at stoppe med at ryge skal du sørge for at spise rigeligt med tomater og æbler. Det kan hjælp med at reparere de lungeskader, som rygningen har forårsaget.
Det viser en ny undersøgelse fra Johns Hopkins Bloomberg School of Public Health, hvor forskere med ti års mellemrum har sammenlignet lungefunktionen med deltageres kostvaner.
Resultaterne viser, at det naturlige fald i lungefunktionen i løbet af den ti-årige periode var langsommere blandt tidligere rygere med en kost rig på tomater og frugter, især æbler, hvilket tyder på, at nogle næringsstoffer i disse fødevarer kan hjælpe med at genoprette lungeskader forårsaget af rygning.
Forskerne fandt, at voksne, der gennemsnitligt spiste mere end to tomater eller mere end tre portioner frisk frugt om dagen, havde et langsommere fald i lungefunktionen sammenlignet med dem, der spiste mindre end en tomat eller mindre end en frugt om dagen.
Undersøgelsen viste også at deltagere, der stadig røg, med det højeste tomatforbrug havde et langsommere fald i lungefunktionen. Dårlig lungefunktion er forbundet med øget risiko for tidlig død pga. kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), hjertesygdom og lungekræft.
"Denne undersøgelse viser, at kost kan hjælpe med at reparere lungeskade hos mennesker, der har stoppet med at ryge. Det foreslår også, at en kost rig på frugter kan sænke lungens naturlige aldringsproces, selvom du aldrig har røget", siger lektor Vanessa Garcia-Larsen fra Bloombergs skoles afdeling for international sundhed og hovedforfatter på undersøgelsen, der er offentliggjort i tidsskriftet European Respiratory Journal.
"Resultaterne understøtter behovet for kostråd, især for personer med risiko for at udvikle respiratoriske sygdomme som KOL."
Undersøgelsen er baseret på mere end 650 voksne, der i 2002 og 2012 tog en lungefunktionstest. Deltagerne udfyldte spørgeskemaer om deres kost og det samlede ernæringsindtag. De gennemgik også spirometri, der måler lungernes evne til at optage ilt.
Undersøgelsen tog højde for faktorer som alder, højde, køn, kropsmasseindeks (indikator for fedme), socioøkonomisk status, fysisk aktivitet og total energiindtag.
Blandt tidligere rygere var forbindelsen mellem diæt og lungefunktion mest slående. Eks-rygere, der spiste en kost rig på tomater og frugt havde omkring 80 ml langsommere tilbagegang i ti-års perioden.
"Lungfunktionen begynder at falde fra omkring 30 år med variabel hastighed afhængigt af individets generelle og specifikke sundhed," forklarer Garcia-Larsen.
"Vores undersøgelse tyder på, at man ved regelmæssigt at spise flere frugter kan reducere tilbagegangen med alderen og at det endda kan hjælpe med at reparere skader forårsaget af rygning. Kosten kan være en måde at bekæmpe stigningen af KOL i verden."