Hvidvin kan give dig hudproblemer
Hvidvins-sæsonen står for døren, men før du hælder op i glasset, så vær opmærksom på at for meget kan medføre en øget risiko for hudproblemer.
Det antyder en ny undersøgelsen fra Brown university i USA, hvor forskere har sammenlignet 83.000 kvinders drikkemønstre med deres risiko or at udvikle rosacea, der er en inflammatorisk hudsygdom.
"Vi fandt at hvidvin og spiritus var signifikant forbundet med en højere risiko for rosacea," siger undersøgelsens senior forfatter Wen-Qing Li, der er lektor i dermatologi og epidemiologi ved Brown University.
Rosacea forårsager rødme på ansigt og hals og i nogle tilfælde kan akneagtige udbrud dannes, og synlige blodkar kan forekomme.
Genetik kan spille en rolle for udviklingen af rosacea. Hos dem med acnelignende rosacea kan deres immunsystem reagere på en enkelt bakterie.
I forvejen er rødvin kendt for at kunne udløse rosacea-udbrud, men disse oplysninger kommer ofte fra patienter, der allerede har lidelsen.
Den nye forskning fokuserede på alkoholens rolle i udviklingen af rosacea. forskerne så på næsten 83.000 kvinder, der deltog i sygeplejeundersøgelsen II fra 1991 til 2005.
Forskerne indsamlede oplysninger om alkoholindtagelse hvert fjerde år i de 14 år. I løbet af den tid opstod der næsten 5.000 nye tilfælde af rosacea.
"Op til tre glas hvidvin om måneden medførte en 14 procent større risiko for rosacea i forhold til kvinder, der aldrig drikker. Fem eller flere glas hvidvin om ugen øgede risikoen med 49 procent," fortæller Li, som har fået undersøgelsen offentliggjort i tidsskriftet Journal of the American Academy of Dermatology.
Generelt øgede fem eller flere genstande spiritus om ugen risikoen for at udvikle rosacea med 28 procent.
Li kan ikke sige, om sammenhængen også gælder for mænd, da undersøgelsen kun omfattede kvinder. Og han påpeger, at "der er tale om en sammenhæng, ikke en årsagsforklaring".
Li er ikke sikker på, hvorfor hvidvin og spiritus synes at øge risikoen for rosacea, men forskerne spekulerer dog i at hvidvin og spiritus kan svække immunsystemet og bidrage til udvidelsen af blodkar.
De har også mistanke om, at der er forskellige biologiske årsager til, at hvidvin og spiritus synes at øge udviklingen af rosacea, og hvorfor rødvin synes at forværre tilstanden. Men de ved endnu ikke, hvad disse forskelle er.
"Det er interessant, at de fandt forskel på forskellige typer af alkohol," siger dr. Carolyn Goh, der er dermatolog ved UCLA Medical Center og godt er bevidst om at alkohol kan få rosacea til at blusser op hos dem, der allerede er diagnosticeret.
"Tidligere troede folk, at rødvin værre end hvidvin," siger hun.
Udover alkohol er andre alimindelige udløsere hos personer, der allerede har rosacea, sollys, koffein, varme og krydrede fødevarer, men ifølge Goh har forskellige personer forskellige udløsere.