Generøse mennesker er lykkeligere
Bare det at du lover at give noget til andre kan betyde at du lever et lykkeligere liv end mennesker, der ikke overvejer, at give noget fra sig.
Det kan godt være at det ikke kommer som den store overraskelse for dig, men hvis du ikke tror på det, så mener forskere nu at have fundet bevis for påstanden - gennem hjernescanninger.
Det er forskere fra Universität Zürich (UZH), der gennem forsøg og hjernescannonger har forsøgt at underbygge, at generøsitet giver os en lykkefølelse.
At gøre noget godt for en anden person giver mange mennesker en behagelig følelse af det som adfærdsøkonomer kalder en varm glød. I samarbejde med internationale forskere undersøgte Philippe Tobler og Ernst Fehr fra instituttet for økonomi ved UZH, hvordan hjerneområder kommunikerer for at producere denne følelse. Resultaterne giver indsigt i samspillet mellem altruisme og lykke.
I deres eksperimenter fandt forskerne, at folk, der opførte sig generøst, var lykkeligere end dem, der opførte sig mere egoistisk. Men det betyder dog ikke at større beløb medførte en større lykke.
"Du behøver ikke at blive en selvopofrende martyr for at føle dig lykkeligere. Bare en smule generøsitet er tilstrækkeligt," siger Philippe Tobler, der har fået undersøgelsen offentliggjort i tidsskriftet Nature Communications.
I begyndelsen af et forsøg blev de 50 deltagere lovet en sum penge, de ville modtage i de kommende uger og skulle bruge. Halvdelen af undersøgelsesdeltagerne forpligtede sig til at bruge pengene på en person, de kendte, mens den anden halvdel forpligtede sig til at bruge pengene på sig selv (kontrolgruppe).
Et nyt studie har vist, at nærighed kan øge stressniveauet. Og noget tyder på, at det er den dårlige...
Derefter tog alle deltagerne en række beslutninger om generøs adfærd, nemlig om at give nogen, der er tæt på dem, en gave. Gavens størrelse og omkostningerne varierede: Man kunne f.eks. give den anden person fem francs til en pris af to francs. Eller give tyve franc for at købe femten francs. Mens forsøgsdeltagerne tog disse beslutninger, målte forskerne aktivitet i tre hjerneområder:
- i venstre temporoparietale område, hvor prosocial adfærd og generøsitet behandles;
- i den ventrale striatum, som er forbundet med lykke;
- og i den orbitofrontale cortex, hvor vi vejer fordele og ulemper under beslutningsprocesser.
Deltagerne blev spurgt om deres lykke før og efter eksperimentet.
Resultaterne viste, at de betragtede sig selv som lykkeligere efter deres generøse opførsel end kontrolgruppen, der havde forpligtet sig til at tænke mest på sig selv.
Bare det at love at opføre sig generøst aktiverede det altruistiske område af hjernen og intensiverede samspillet mellem dette område og området i forbindelse med lykke.
"Det er bemærkelsesværdigt, at hensigten alene genererer en neural ændring, før handlingen faktisk gennemføres," siger Tobler.
"At love at opføre sig generøst kan måske bruges som en strategi til at styrke den ønskede adfærd på den ene side og at føle sig lykkeligere på den anden side," siger Tobler.
Mænd bliver mere tilfredse med deres eget liv, hvis deres hustru er lykkelig i ægteskabet.
"Der er stadig nogle åbne spørgsmål, som for eksempel: Kan kommunikation mellem disse hjerneområder trænes og styrkes? Hvis ja, hvordan? Og holder virkningen sig, når den bruges bevidst, det vil sige, Hvis en person kun opfører sig generøst for at føle sig lykkeligere?," spørger Toblers medforfatter Soyoung Park.