Skip to main content

Voksne Bloggere

Voksne Kvinders bloggere skriver om livet efter de fyrre, men også om livet med børn, forældre, mænd, sundhed og meget andet...

Blødning under graviditet

Især når man er over 40 år er der risiko for, at man kan udvikle en såkaldt mola-graviditet.

En 42-årig kvinde blev henvist p.g.a. blødning under sin graviditet.

Hun havde et barn på 20 år og havde nu mødt manden i sit liv og ville gerne have børn med ham.

De havde prøvet i ca. to år og havde næsten opgivet håbet, da hun fandt ud af, at hun ikke havde haft menstruation i tre måneder. Hun tog en graviditetstest, som var positiv og gik til sin læge for at få lavet en såkaldt ’vandrejournal,’ der er graviditetspapirer, som følger den gravide til alle kontroller.

Da hun fik en smule blødning, blev hun henvist til ultralyds-scanning hos mig. Det var meningen, hun skulle på hospitalet ugen efter for at få foretaget ’nakkefoldsscanning’ for at udelukke mongolisme, kaldet Downs syndrom.

Ved undersøgelsen virkede livmoderen betydeligt større end 12 uger, og ved ultralydsscanning kunne jeg ikke se et foster kun en masse bobler.

Jeg sendte hende til udskrabning på hospitalet på grund af mistanke om mola, der også kaldes vindrueklasegraviditet.

Molagraviditet er en graviditet, hvor moderkagens forgreninger er udspilede af væske. Den forekommer i ca. en ud af 1.300 graviditeter og hyppigst hos kvinder over 40 år. Somme tider er der et foster, men som regel ikke.

Behandlingen består i, at man skraber alt molavæv ud og derefter følger patienten i nogle måneder med graviditetshormonet HCG, indtil det har været negativt nogle gange i træk.

I sjældne tilfælde kan en mola udvikle sig til cancer.

Patienten blev selvfølgelig fortvivlet specielt, da jeg fortalte, at hun de første 3-6 måneder ikke må blive gravid igen.

Moralen er: Blødning i tidlig graviditet skal altid undersøges.

7 former for underlivskræft, du skal være opmærkso...
Sådan ændrer du din økonomi med hjertet
 

Comments

No comments made yet. Be the first to submit a comment
Already Registered? Login Here
onsdag, 1. maj 2024

Captcha Image