Skip to main content

Voksne Bloggere

Voksne Kvinders bloggere skriver om livet efter de fyrre, men også om livet med børn, forældre, mænd, sundhed og meget andet...
3 minutes reading time (508 words)

Sådan ændrer du din økonomi med hjertet

Sådan ændrer du din økonomi med hjertet

I disse dage vrimler det med nytårsforsætter fra alle sider. I ugeblade, magasiner og ikke mindst på Facebook.

Jeg har tit undret mig over, hvorfor det lige er i januar, vi skal sætte intentioner om at forandre os.

Det er nødvendigt, at du kender dit økonomiske DNA, for at du kan forandre din økonomi.

Kvikfix og kviklån er ikke tilstrækkeligt. 

Du er i konstant forandring - hele tiden - hele livet. Det er bare ikke så tit, vi opdager det. Nytårsforsætter handler for det meste om at ændre noget, vi ”tror”, vi gerne vil ændre, og netop fordi det er ændringer, der er udtænkt af hjernen, dør de i løbet af kort tid.

Lav et forsøg!

Forestil dig, at du er omgivet af to cirkler - den cirkel, der er tættest på dig, kalder du indflydelse, og den cirkel, der er længst fra dig, kalder du påvirkning.

  • Cirkel 1: I denne cirkel kan du påvirke alt - det er her, du har indflydelse på, hvordan du vil forholde dig til det, der sker. I bund og grund er det din frihed til at vælge.
  • Cirkel 2: I denne cirkel eksisterer alt andet end dig. Alt det og alle dem, der gerne vil påvirke dig og dit liv. Jo mere magt du giver til cirkel 2, jo mindre bliver cirkel 1.

Andres nytårsforsætter, andres meninger om, hvad du kan og skal med dit liv. Diverse eksperter, der har løsningen på alt, den kultur, du er vokset op i, dine familievaner, traditioner m.v. befinder sig i cirkel 2 og påvirker dig alt det, du giver dem lov til.

Lav et nyt forsøg!

Luk for cirkel 2 og luk op for cirkel 1.

  • Hvad er det, du vil?
  • Hvad er det, du kan mærke i dit hjerte, du har brug for at ændre?

Du har ikke behov for andres meninger - du ved udmærket selv, hvad du skal gøre for at få det liv, du drømmer om. Det kræver, at du har mod til at lytte til dig selv. De svar, der kommer, er ikke altid det, du drømmer om, men de er altid nødvendige at gennemføre for at skabe den forandring, du ønsker.

Når hjertet taler om økonomi

Hvis du ønsker varige forandringer i dit liv, kræver det mere end et kvikfix. Kvikfix er der tusindvis af tilbud om. De holder ikke!

At have styr på økonomien er fundamentalt for det gode liv, så hvis dit hjerte fortæller dig, at du skal begynde at tage ansvar for din økonomiske situation, er det ikke tilstrækkeligt at besøge netbank en gang om måneden eller hvert halve år.

Det er nødvendigt, at du kender dit økonomiske DNA, for at du kan forandre det. Dit økonomiske DNA består af:

  • Overbevisninger om livet og penge
  • Økonomiske følelser og tanker
  • Adfærd

Du skal ikke arbejde med alle tre områder på en gang. Du skal tage et område ad gangen for at skabe en forandring, der holder - hele livet.

Download e-bogen ”Kreative og succesfulde kvinders første skridt mod en feminin økonomi” og kom i gang: www.primalivashop.dk

×
Stay Informed

When you subscribe to the blog, we will send you an e-mail when there are new updates on the site so you wouldn't miss them.

Blødning under graviditet
Find dig ikke i manglende sexlyst

Related Posts

 

Comments

No comments made yet. Be the first to submit a comment
Already Registered? Login Here
tirsdag, 3. december 2024

Captcha Image