Skip to main content

Voksne Bloggere

Voksne Kvinders bloggere skriver om livet efter de fyrre, men også om livet med børn, forældre, mænd, sundhed og meget andet...

Find dig ikke i sene og uklare svar på prøver

Find dig ikke i sene og uklare svar på prøver

Du skal ikke finde dig i en dårlig behandling. Du har krav på at blive behandlet ordentligt og få svar på prøver inden 14 dage. Hvis ikke, så klag!

Jeg har fået en mail fra en ulykkelig patient, som er blevet behandlet på et af landets store universitetshospitaler. Her er hendes historie:

Jeg er midt i et mareridt, som jeg ikke ved, hvordan jeg håndtere. Jeg er 46 år gammel og ikke haft menstruation i mange år. I september fik jeg pludselig en pletblødning og søgte læge. Denne henviste mig til hospitalet, hvor de foretog en kikkertoperation og fjernede nogle fibromer. Jeg fik at vide, at jeg ville få svar efter 14 dage – men det er først sket nu 6 uger senere over telefonen. Jeg fik at vide, at jeg har celleforandringer og blot skulle spise nogle gestagen piller. Jeg ved fra tidligere tids behandling for barnløshed, at jeg får det meget dårligt ved indtagelse af hormoner. Jeg har i alle årene kæmpet med min vægt, og jeg ville derfor gerne vide, om det er nok at blive sat på gestagen piller for at fjerne celleforandringer i livmoderen og, om det ville det være en løsning helt at få fjernet livmoderen, så celleforandringerne blev løst på en gang. Jeg ved, det er en stor ting at få fjernet livmoderen, men er også bange for at beholde den med skrækken for, hvornår der evt. næste gang vil komme celleforandringer.

Mvh

For at kunne hjælpe hende, bad jeg om hendes CPR-nummer, så jeg kunne se, hvad prøverne viste.

Mikroskopien viste en fredelig polyp i livmoderen og nogle celleforandringer, som hedder kompleks hyperplasi (De er ret fredelige og kan behandles med hormoner). Det meddelte jeg hende.

Så skrev hun denne mail til mig:

Hej 

Forløbet er ved at blive endnu mere ulideligt. 

Svaret på prøverne fik jeg først i går af en læge pr tlf. med en forklaring om, at en læge havde fri, og en anden havde været væk, så jeg var havnet mellem to læger. Fik at vide, at jeg skal tage nogle Provera tabletter (gestagen,red.)  uden nærmere angivelse af, hvor mange eller hvor længe. Nu har jeg hentet tabletterne og skal tage 10 mg (2 tabletter om dagen) i enten 5 dage eller indtil videre. Begge dele står på pakningen så jeg ved ikke, hvad jeg skal rette mig efter. 

Har på intet tidspunkt fået noget at vide om konsekvenser eller risici i forbindelse med undersøgelser, operation eller indtagelse af Provera. 

Da jeg blev udskrevet den 1/10 fik jeg at vide, at svarene kom efter 14 dage. D. 22/10 og d. 5/11 har jeg rykket for svarene. Hver gang fik jeg at vide, at hvis jeg ikke hørte noget, så var alt ok, og hvis der var noget galt, så ville de ringe til mig. Så jeg var begyndt at tro, at alt var godt, og så kom denne opringning efter 6 uger. Samtidig måtte jeg insistere på, at jeg skulle have efterkontrol. Det var de ikke meget for, for de havde ingen ledige tider på denne side af nytår. 

Ringede til afdelingen i dag og bad om at få en tid hurtigst muligt, for jeg vil meget gerne have en samtale med en læge og ikke kun en telefonopringning. Uanset, hvordan jeg prøvede at forklare sekretæren min situation, blev jeg blot fejet at med at det, måtte jeg tage op med lægen. 

Derfor er jeg langt nede, og mine overvejelser går på, om det bedste blot ville være at få fjernet livmoderen og dermed kunne se fremad - uden at skulle gå med en frygtelig usikkerhed om, hvad det kan udvikle sig til, specielt når jeg totalt har mistet tilliden til afdelingen på hospitalet. 

Mvh

Jeg svarede hende således:

Hej

Jeg har kigget i "Patobanken" (du kan selv gå ind på Sundhed.dk og se svaret). Der står polyp og kompleks hyperplasi. Polyppen er helt fredelig. Kompleks hyperplasi er en slags celleforandringer (ikke farlige).

Man plejer at give gestagen (Provera) en tablet daglig (5 mg) i 3 måneder og derefter lave en ny udsugning, og så plejer det at være væk. 

Der er ikke så mange bivirkninger ved Provera i den dosering. Der er nogle, der får lidt væskeophobning og uren hud..Giv pillerne en chance, for hvis man kan undgå operation, er det det rareste.

Strengt taget skal det indberettes som såkaldt "utilsigtet hændelse" (til Sundhedsstyrelsen), at der går 6 uger, før du får svar, måske kan du bede din egen læge gøre det.

Hun svarede:

Hej Christine

Rigtig mange tak for svaret. Det giver mig lidt ro. For nu har jeg da fået et svar, jeg forstår og kan forholde mig til. 

Mvh

Det er jo en rigtig kedelig historie. Man kan få svar på alle prøver efter senest 14 dage og længe før, hvis de er sendt som ”haste” eller som ”cancerpakke”, hvad man ofte gør, hvis kvinder bløder mange år efter sidste menstruation.

Moralen er: Find dig ikke i, at du ikke får svar efter senest 14 dage, kig på Sundhed.dk og kim hospitalet ned!

Pyt! Brug ordet og mærk forskellen
Undgå skader på skiferien
 

Comments 2

Gæst - Linda Jensen on mandag, 10. oktober 2016 14:08
vaginal/endetarm

Hej christine,
Jeg er en kvinde på snart 52 år.
Jeg fik fjernet hele mit underliv for 5 år siden, 2011, pga endometriose. I 2006 fik jeg fjernet noget af min tyktarm pga coloncanser.
jeg har nu flg. symtomer:
Jeg har smerter ved samleje, min vagina er så snæver/stram at penis ikke kan komme ind uden smerter.Det er som om jeg strammer uden at jeg kan styre det selv. Vi har været til psykolog men det har ikke hjulpet, og vi måtte opgive yderligere terapi, da jeg begyndte at få smerter når jeg havde afføring. Min inderste lukkemuskel er så stram at jeg revner indvendig når jeg skal have afføring. Jeg har forsøgt flere cremer men det er ikke lykkedes at finde noget som kan hjælpe. Nu står jeg og muligvis skal have botox ved min inder muskel for at den kan slappe af, så jeg kan ophele. Elelr de vil skære min indermuskel.!!
Hvorfor skal jeg som en moden kvinde have disse problemer? Kan ikke have sex med min mand, hvilket er til stor gene for os begge.

Mit spørgsmål er:
Har disse 2 ting noget med hinanden at gøre?
Hvorfor spænder jeg både i vagina og endetarm?
Når jeg forsøger at fortælle mave/tarm lægen om mine vagina problemer siger han bare at vi skal tage en ting ad gangen, men jeg tænker at de måske har noget til fælles?

Hej christine, Jeg er en kvinde på snart 52 år. Jeg fik fjernet hele mit underliv for 5 år siden, 2011, pga endometriose. I 2006 fik jeg fjernet noget af min tyktarm pga coloncanser. jeg har nu flg. symtomer: Jeg har smerter ved samleje, min vagina er så snæver/stram at penis ikke kan komme ind uden smerter.Det er som om jeg strammer uden at jeg kan styre det selv. Vi har været til psykolog men det har ikke hjulpet, og vi måtte opgive yderligere terapi, da jeg begyndte at få smerter når jeg havde afføring. Min inderste lukkemuskel er så stram at jeg revner indvendig når jeg skal have afføring. Jeg har forsøgt flere cremer men det er ikke lykkedes at finde noget som kan hjælpe. Nu står jeg og muligvis skal have botox ved min inder muskel for at den kan slappe af, så jeg kan ophele. Elelr de vil skære min indermuskel.!! Hvorfor skal jeg som en moden kvinde have disse problemer? Kan ikke have sex med min mand, hvilket er til stor gene for os begge. Mit spørgsmål er: Har disse 2 ting noget med hinanden at gøre? Hvorfor spænder jeg både i vagina og endetarm? Når jeg forsøger at fortælle mave/tarm lægen om mine vagina problemer siger han bare at vi skal tage en ting ad gangen, men jeg tænker at de måske har noget til fælles?
Gæst - Christine Felding on tirsdag, 18. oktober 2016 16:08
Gynækolog

Hej
Ja jeg mener godt de 2 ting kan have noget med hinanden at gøre. Er du overhovedet undersøgt af en gynækolog? Får du lokal hormonbehandling - det tror jeg du ville have godt af?
Begge problemer skulle da helst ordnes samtidig. Så hvis du ikke har talt med en gynækolog, sørg for at gøre det.

Hej Ja jeg mener godt de 2 ting kan have noget med hinanden at gøre. Er du overhovedet undersøgt af en gynækolog? Får du lokal hormonbehandling - det tror jeg du ville have godt af? Begge problemer skulle da helst ordnes samtidig. Så hvis du ikke har talt med en gynækolog, sørg for at gøre det.
Already Registered? Login Here
torsdag, 21. november 2024

Captcha Image