Kend dine luftvejsinfektioner

Vinteren er over os. Det køligere vejr giver flere forkølelser og andre luftvejsinfektioner. Læs her om de forskellige typer, og hvordan de bør behandles.

{snippet start}

Når det bliver køligere, løber de fleste af os ind i forkølelser, som der findes over 90 forskellige af. De giver alt fra let snue med løbende næse til høj feber, ondt i hals og ører samt hoste og generel utilpashed. Forkølelser kan ikke behandles med antibiotika. De kan dulmes med svage smertestillende midler som paracetamol og f.eks. Otrivin til at åbne op i næsen.

Influenza er ligeledes et virus, som man bliver noget sygere af end ved forkølelse. Her får man høj feber i 5-7 dage med hovedpine, halssmerter, tør hoste, snue og muskelsmerter, evt. ledsmerter.

Der er ikke nogen effektiv behandling til influenza.

Nogle får som en direkte følge af forkølelse bihulebetændelse, som somme tider er sekreter uden bakterier, der fylder i bihuler, andre gange er der tale om bakteriefyldt pus. Det sidste vil ofte kræve antibiotika, men skal konstateres ved et lægebesøg og en blodprøve. Oftest hjælper det dog med cortison som næsespray.

Andre kan som følge af forkølelsen få lungebetændelse. Man kan dog også få lungebetændelse uden først at have været forkølet.

Lungebetændelse

Ved lungebetændelse får man normalt høj feber, muskelsmerter,og tykt grønligt opspyt, når man hoster.

Det behandles normalt og allerbedst med almindelig penicillin.

Nogle får en anden type lungebetændelse, hvor hosten typisk er mere tør, men stadig med feber. Den forårsages af andre bakterier som Mucoplasma-bakterien. Den type lungebetændelse kaldes atypisk lungebetændelse. Den behøver ikke altid at blive behandlet,oftest behandler den faktisk sig selv.

Den har også det mere populære, og noget forvrøvlede pseudonym “kold lungebetændelse”. Det er ikke alle læger, der er lige begejstrede for den betegnelse, for kold lungebetændelse refererer til manglende feber. Og man har altså ikke lungebetændelse, hvis der ikke er feber. I hvert fald ikke behandlingskrævende lungebetændelse, medmindre man har bestemte lungesygdomme eller visse andre kroniske sygdomme.

Man kan dog også blive dårlig og få høj feber af atypisk lungebetændelse, og så skal man selvfølgelig behandles. Normalt virker almindelig penicillin ikke mod atypisk lungebetændelse, her skal man behandles med en anden type antibiotika.

Typisk hoster man dog i mange uger pga. bakterien, men altså uden at den skal behandles, hvis ikke man har feber eller er påvirket på andre måder.

Har man vedvarende hoste over 14 dage uden feber, bør man søge læge. For man kan have f.eks. astma eller KOL, der kræver anden udredning og behandling.

Men I langt de fleste tilfælde skyldes hoste og snue altså virus, der bare skal have lov at gå over af sig selv, selv om det er irriterende!