Behandling af en cancersygdom kan føre til en anden

En 48-årig kvinde blev henvist med pletblødninger gennem 3-4 måneder. Hun var 3½ år tidligere blevet opereret for en hormonfølsom brystkræft. Hun havde først fået strålebehandling og kemoterapi (og tabte herunder alt håret). Herefter blev hun sat i behandling med Tamoxifen – en antihormonbehandling man giver til kvinder, der endnu ikke er kommet i overgangsalderen. Hun skulle have Tamoxifen i 10 år.

Problemet med Tamoxifen er, at det øger risikoen for kræft i livmoderen. Vi plejer derfor at foretage årlig ultralydsscanning af livmoderslimhinden, og hvis der kommer blødninger, henviser vi til vævsprøver på hospitalet.

Jeg havde set hende ca et år tidligere, hvor alt var i skønneste orden.

Nu kom hun som sagt med pletblødninger gennem længere tid, men blev desværre først henvist nu.

Ved ultralydsscanning så slimhinden i livmoderen absolut ikke rar ud og jeg henviste hende som såkaldt ”cancerpakke” til hospitalet. Hun blev heldigvis meget hurtigt indkaldt og hun fik foretaget kikkertundersøgelse med vævsprøver, som desværre bekræftede min mistanke om livmoderkræft.

Hun fik derefter selvfølgelig fjernet livmoder, æggeledere og æggestokke og heldigvis havde canceren ikke spredt sig.

Hun fortsætter med Tamoxifen, som nu heldigvis ikke kan lave flere ulykker.

Moralen er: Blødningsforstyrrelser i forbindelse med behandling for en cancer skal undersøges, så nye cancerformer kan udelukkes.