Voksne Bloggere
Voksne Kvinders bloggere skriver om livet efter de fyrre, men også om livet med børn, forældre, mænd, sundhed og meget andet...
En glemt tampon – gynækologens mareridt
En 42-årig kvinde henvendte sig p.g.a. ildelugtende udflåd. Hendes menstruation var helt regelmæssig og den seneste startede små 4 uger tidligere. De seneste 2-3 uger havde hun haft udflåd – hvad hun ikke plejede at have – og hun syntes også det lugtede ubehageligt.
Hun havde ellers aldrig fejlet noget i underlivet, havde fået 2 børn og brugte spiral som prævention – på 8. år.
Da jeg kiggede ind i skeden stank det ganske forfærdeligt og jeg kunne se en gammel tampon helt oppe i skeden. Jeg fjernede selvfølgelig tamponen, hvorefter stanken bredte sig i hele min konsultation. Selv om tamponen straks blev lagt i en tæt plasticpose, måtte vi lufte ud i en rum tid, før luften igen var normal.
Det sker næppe igen, at min patient glemmer en tampon!
Moralen er: En glemt tampon er slemt for patienten – men så sandelig også for lægen!
Comments