Er du gået i misundelsesfælden?

Sammenligner du dig selv ufavorabelt med andre? Er du på misundelseskurs?

Så er du måske gået i misundelsesfælden. Sandsynligvis er du ikke selv klar over det, for de fleste har yderst svært ved at indrømme, de er misundelige. Den følelse er ikke defineret som en god egenskab, tværtimod. Men den er en del af det at være menneske. Formentlig ville det gavne dig at være mindre misundelig og mere robust i din adfærd.

Der kan være tale om godartet misundelse og det er der ingen, der bliver belastet af. Men der kan også være tale om virkelig ondartet misundelse, som for eksempel afstedkommer bodyshaming, victimshaming, mobning, fjendtlighed og bagtalelse. Det er et fænomen på medierne, der virkelig er nedbrydende og stiger i takt med at feminisme tolkes som retten til at vise andre sin seksualitet i det åbne rum snarere end den oprindelige kvinderet til at være sig selv uden pres fra omgivelserne om at leve op til et bestemt kvindeideal.

Godartet misundelse handler faktisk om en positiv beundring og moden glæde over, at det går den anden godt og at hun er i besiddelse af kvaliteter, som du selv gerne ville have. Det er motiverende, da du kan lære af den anden og forbedre kvaliteter hos dig selv. Men det er også vanskeligt for de fleste at praktisere konstruktiv misundelse, fordi balancen tipper. En forudsætning er et balanceret selvværd.

Misundelse kan defineres som ”en følelse af utilfredshed eller raseri over at andre har det bedre, bor bedre, har råd til mere, kører i større biler, har bedre kvaliteter, ser bedre ud, har mere succes end dig”. Det handler om, at du oplever andre er foran dig, klarer sig bedre, ejer mere og at du sakker agterud. Det er en blandet følelse som indeholder angst, tristhed, vrede, krænkelse, afmagt og fortvivlelse. Du kan ikke acceptere andres fortrin, men heller ikke gøre så meget ved det. Men hvis du hviler i dig selv og er velintegreret, har du måske gjort op med, at der altid er nogen der klarer sig bedre – eller dårligere, og det er OK fordi du faktisk selv er tilfreds.

Nogle vil have andre til at blive misundelige og jaloux, som Hyacinth Bucket i Fint skal det være, der vedholdende og snobbet praler og forskønner sig selv og sine relationer og benægter virkeligheden – i moderne udgave reality kendisser, der konstant forskønner alting ved sig selv og fremstiller sig selv overdrevent favorabelt sammenlignet med deres medsøstre (og – brødre). Andres misundelse får dem til at føle sig bedre, smukkere og mere værdifulde – men da det bygger på falskhed snarere end realitet, er det en fælde. Det medfører de nævnte mobbe fænomener med seksualitet som våben. Fænomenet stiger i forekomst i medierne , især når moralske indstillinger ændrer sig som fx i feminismen, der oprindeligt handlede om kvinders ret til at være sig selv uden at skulle leve op til falske idealer, nu udtrykt som kvinders ret til at udstille og tiltrække opmærksomheden på sin seksualitet i det offentlige rum. Men mennesker der reelt klarer sig godt og er i harmoni, har ikke behov for at fremhæve sig selv på en overdrevent favorabel måde.

Den ondartede form for misundelse kan have flere rødder:

1. Fjendtlighed. Opstået som modreaktion uden man er klar over det:

• En kollega får en forfremmelse du ønsker dig og du begynder at tale om hvor elendigt et menneske han er.
• Du ønsker det værste for ham. Til en fest er du omringet af andre kvinder, der ser meget mere attraktive ud og du omtaler dem som: bitches, whores eller det, der er værre. Du føler dig ydmyget af andres succes.
• Din partner bruger timer på facebook, hvor han liker kvinder med sexappeal og behov for at blive set (og vække misundelse) – du viser dit raseri ved at afvise ham og bebrejde ham, muligvis udskamme de pågældende profiler.

2. Depressions baseret misundelse. Når andres succes får dig til at føle dig dårligere, mindre værd og som en fiasko. En følelse af afmagt, tab, fiasko og ydmygelse. Du tager andres succes som et personligt nederlag.

• Du har beskedent passet dit arbejde i mange år og aldrig svigtet. Pludselig kommer der en ung kollega ind fra sidelinien og får en række fordele, medens du bliver overset. Du reagerer med at give op og melder dig syg, fordi du ikke føler dig tilstrækkelig og er opgivende i forhold til fortiden ”Det bliver aldrig bedre”.

Hvis du ligefrem leder efter ting, du kan nedgøre eller kritisere, så er du nok på misundelsens usikre kurs. Andre konstaterer sandsynligvis, at du lider af misundelse, men du indrømmer det ikke selv. Jo mindre du erkender jo mere hævntørstig kan det gøre dig. Jo mere du erkender, jo stærkere bliver du. Bliv ikke overrasket, for i ethvert socialt hierarki opstår der misundelse. Det er normalt at kunne identificere en vis skadefryd hos sig selv engang imellem, men hvis det bliver en vane og et mønster er du på afveje og det underminerer din trivsel og dit selvværd.

Følelser har deres egen berettigelse, det er ikke følelsen du skal bekæmpe, men måden du håndterer den på. Sammenlignet med andre følelser er misundelse sværere, fordi den også indebærer skam. Du skammer dig over ikke at klare dig så godt som andre. Du lider, men andre ser dig som smålig, egoistisk og sur. Derfor vil de fleste forsøge at dække over det, kalde det noget andet og forsøge at bevise, at personen der udløser misundelsen har dårlige egenskaber og har tilegnet sig tingene på en uretfærdig måde. Det kan selvfølgelig også godt være sandt, men så vil kritikken sandsynligvis komme ud i det åbne og blive afsløret.

Pas på ikke at blive offer for ondartet misundelse. Det er en følelse med konstruktivitet og styrke. Samfundsmæssigt opstår der forskelle, når nogen er højere oppe i hierarkiet og derfor har nogle fordele, de andre ikke har. Fordele kan give bedre behovstilfredsstillelse, de højst rangerede i hierarkiet får bedre levevilkår, bedre kost, mere sex og lettere til det materielle. Men det siger INTET om deres menneskelige egenskaber og værdi. Den fælles moral når noget er forkert, uretfærdigt eller uacceptabelt anerkender misundelse som en følelse, der kan være med til at bring balance i tingene.

Nogle former for misundelse afspejler at retfærdighedssansen aktiveres. Unfair forskelle, nepotisme, udnyttelse, når man køber sig til fordele for penge – det hele giver fjendtlighed i forskellige former. Vi ved godt, at man helst skal fortjene de fordele, man opnår i livet og helst have opnået dem på beundringsværdige måder og ikke ved at tiltuske sig fordelene eller foretage sig gerninger, der er skadelige for andre.

Beundring er et andet udtryk for misundelse, som kan medføre efterligning og imitation, i den hensigt at se, om man selv kan gøre det samme. I stedet for at forpeste tilværelsen med giftig misundelse, så vend den til erkendelse af, at der er noget attraktivt andre har, som du ikke har. Det er et fakta, men det siger ikke noget om dig (heller ikke når andre har fordomme og mener der er noget galt med dig). Beundring kan være svær at aktivere, når man er misundelig, men når andre fungerer som rollemodeller, kan de hjælpe dig med at vende situationen til din fordel. På den måde bliver misundelse kun et signal til, at du kan gøre noget ved det.