Skip to main content

Voksne Bloggere

Voksne Kvinders bloggere skriver om livet efter de fyrre, men også om livet med børn, forældre, mænd, sundhed og meget andet...

Bryd tabuet og tal med lægen

Husk at tale med din læge eller gynækolog, hvis du har smerter eller andre gener, som giver problemer ved sex.Hvis du er holdt op med at menstruere, og dine slimhinder er tørre som sandpapir, og det svier og gør ondt (og måske endda bløder) ved sex, så tal med din læge om det.

Ikke mindst, hvis du også har tendens til blærebetændelse og inkontinens, for der er masser af hjælp at hente.

Omtrent halvdelen af alle kvinder har efter overgangsalderen det, vi gynækologer kalder ’lokale’ gener i form af irriterede slimhinder. Gør du ikke noget ved det, varer generne ved og bliver endda værre efter, at de første problemer med hedestigninger, nattesved m.m. er forsvundet.

I min klinik kommer der rigtig mange kvinder med ’lokale’ problemer.

Nogle gange skal generne dog nærmest trækkes ud af dem med direkte spørgsmål, for emnet er utroligt nok stadig TABU! Og det er der ingen grund til, for det er absolut ikke enestående. Mange af dine medsøstre har de samme problemer.

Så tal åbent med din læge om det. Hvis lægen ikke er lydhør, så opsøg en gynækolog, for problemer med tørre slimhinder er nemme at behandle og ses daglig hos gynækologerne.
Behandlingen består oftest af en lokal hormonbehandling i form af stikpiller eller en lille ring, og så er problemet løst i løbet af nogle uger.

Så hold dig ikke tilbage – der er hjælp at hente!

OPRÅB - til kvinder med au pair piger
Gå ud og gå en tur
 

Comments

No comments made yet. Be the first to submit a comment
Already Registered? Login Here
tirsdag, 3. december 2024

Captcha Image