Skip to main content

Voksne Bloggere

Voksne Kvinders bloggere skriver om livet efter de fyrre, men også om livet med børn, forældre, mænd, sundhed og meget andet...

Ekstremt overvægtige skal passe på p-pillerne

Jeg fik besøg af en kvinde på 43 år. Hun havde taget p-piller, siden hun var 18, kun afbrudt af tre graviditeter, og hun havde haft det fint med pillerne.

De senere år var hendes tobaksforbug steget til mellem 25-30 cigaretter om dagen, fordi hun var begyndt at tage på i vægt og mente, hun kunne tabe sig hurtigere, hvis hun røg mere.

Hun opsøgte ikke sin læge ret ofte, men fik recepterne fornyet pr. telefon, så ingen var helt klar over, at hun nu vejede 90 kg og havde en BMI (body mass index) på godt 35.

Hun kom p.g.a. smerter i det ene ben. Hendes egen læge havde ferie, så ingen havde set på benet. Det var aftenen før begyndt at smerte og var hævet.

Da jeg så hende, havde hun virkeligt ondt, og benet så ikke godt ud. Jeg indlagde hende akut på mistanke om blodprop i benet.

I sidste øjeblik

Allerede på vej til hospitalet, fik hun åndedrætsbesvær som tegn på, at blodproppen havde revet sig løs og var fortsat til lungerne.

Det var i sidste øjeblik, hun nåede på hospitalet, men hun overlevede heldigvis.

Når folk bliver indlagt med blodprop i ben og lunger, bliver de dels spurgt, om der er andre i familien, som har fejlet det samme, dels bliver de undersøgt ved en blodprøve for arvelige faktorer. Den mest almindelige hedder Faktor V Leiden-mutationen, som op imod 5-10%  af alle danskere har – langt de fleste uden at ane det og uden at fejle noget som helst.

Min patient havde ingen arvelighed overhovedet, så man må formode, at blodproppen skyldes p-pillebrug i forbindelse med fedme og overdrevent cigaretforbrug.

Moralen er: Det er ikke for sjov, at Sundhedsstyrelsen anbefaler, at kvinder over 35 år, som er storrygere (d.v.s. over 10 cigaretter daglig) og nu senest også kvinder med en BMI over 30, ikke bør bruge almindelige p-piller.

 

Kvinde fik rygbrud, da hun løftede et-årigt barneb...
De lange, lange blå timer
 

Comments

No comments made yet. Be the first to submit a comment
Already Registered? Login Here
torsdag, 16. maj 2024

Captcha Image