Nogle cancertyper kan ligne hinanden

Desværre vil patienterne ikke altid det samme som sagkundskaben

En 85-årig kvinde havde i et par måneder dels haft ufrivillig siven af urin og dels været forstoppet. Hun havde ellers aldrig fejlet noget i underlivet, men nu skulle hun op og tisse hver time.

Ved den gynækologiske undersøgelse kunne jeg føle en grapefrugtstor svulst og ved ultralydsscanning målte jeg den til 6-7 cm i diameter. Den så ganske ubehagelig ud.

Jeg orienterede patienten om, at det formentlig drejede sig om kræft i den ene æggestok, og at hun skulle opereres.

Først tog vi dog blodprøver de såkaldte cancermarkører på hende. Overraskende var CA 125 (den eneste cancermarkør vi har for æggestokkræft) helt normal. CEA ( carcinoembryonalt antigen, bruges til at påvise evt. kræft i tarmen) var let forhøjet.

Jeg sendte hende ind til gynækologerne på Rigshospitalet for at få en afklaring.

Hun blev opereret, og man fandt helt normale æggestokke, men en stor svulst på urinblæren. Herefter blev hun overflyttet til urologerne (urinvejskirurgerne) på Herlev sygehus. (Lidt upraktisk somme tider med al den centralisering som gør, at patienten ikke kan færdigopereres, mens hun alligevel er i narkose, men sådan er reglerne nu om stunder.)

På Herlev blev hun opereret, og man fjernede så meget, man kunne af svulsten gennem blæren. Man havde det problem, at patienten af religiøse grunde modsatte sig blodtransfusion og heller ikke ville have fjernet hele urinblæren.

Hun modsatte sig også kemo og stråler og er udskrevet til ambulante kontroller.

Moralen er: En ting er, hvad, vi læger synes, er det bedste for patienten – men somme tider er vi op imod højere magter.