En 46-årig kvinde med svær knogleskørhed og et brud i ryggen efter 2 års behandling med binyrebarkhormon er ikke noget vi burde se i år 2013 – men det er desværre en realitet.
I min klinik bad jeg for et år siden en kvinde (patient på 81 år) med svær knogleskørhed om at beskrive sin tilstand i dag. Det blev til nedenstående brev, som godt beskriver, hvordan det er at have svær knogleskørhed.
Forleden tilså jeg en 65 årig kvinde, der havde haft et meget smertefuldt rygbrud (sammenfald i lænden) nogle måneder forinden, efter hun havde løftet sit et-årige barnebarn. Hendes sag understreger hvor vigtigt det er ikke at stoppe knoglebehandlingen.