Voksne Bloggere
60-årig fik krampesmerter af mandens sexlyst
En dame i tresserne henvendte sig p.g.a. smerter ved samleje. Det havde stået på i årevis og var kun blevet værre. Hun var gift med en viril mand, som både kunne og ville have sex jævnligt.
Hun var for nylig sat i behandling med lokalt østrogen mod tørre slimhinder af sin egen læge uden, at det havde hjulpet synderligt.
Ved den gynækologiske undersøgelse så slimhinderne rimelige ud, for det lokale østrogen så ud til at virke. Det gjorde dog alligevel ondt at få instrumenterne ind, selv om jeg var forsigtig.
Når jeg med fingrene følte på livmoder og æggestokke, gjorde det ikke ondt, men når jeg satte mine fingre på hendes bækkenbundsmuskler, sad hun nærmest oppe i loftet, så ondt gjorde det. Hun havde altså bækkenbundsmyoser eller infiltrationer i bækkenbunden i svær grad.
Musklen det handler om hedder Psoas major, også kaldet mørbraden.
Det hele var formentlig begyndt med, at det gjorde ondt ved samleje p.g.a. de tørre slimhinder. Derfor krampede musklerne sig sammen hver gang, manden nærmede sig, og problemet var langsomt blevet værre og værre.
Musklerne, som normalt skal være bløde, står som spændte barduner, og behandlingen består i udspændingsøvelser for at strække musklerne ud, ja nærmest overstrække dem. Når det er gjort i en periode, bliver musklerne normale igen, og da slimhinderne samtidig også var blevet normale, kunne hun få et normalt og aktivt sexliv igen.
Ofte kan man selv klare øvelserne efter et program, vi udleverer, men ellers må man til en fysioterapeut med forstand på bækkenbunden.
Moralen er: Lad være med at gå i flere år med smerter, der er næsten altid en løsning.
When you subscribe to the blog, we will send you an e-mail when there are new updates on the site so you wouldn't miss them.
Comments 3
Ååå det problem kender jeg selv alt for godt.
Jeg var i syv sind men så fortalte en af mine veninder om et produkt der hedder Ben-wa Love Balls og de har hjulpet mig meget.
du kan finde dem på denne her side se siden her
se siden her
Tak or din kommentar. Desværre sendte du ikke et link, så jeg googlede Ben Wa balls. Så vidt jeg kan læse mig til, er det præcis det modsatte af det jeg skriver om. Jeg skriver om bækkenbundsmyoser, som behandles med udspændningsøvelser- ikke for at gøre musklerne kraftigere og stærkere og skeden strammere.
Men fint at du har glæde af dem!