Pia Eiken

Pia Eiken er speciallæge og ekspert i osteoporose og skriver om bl.a. forebyggelse af, risiko for og behandling af knogleskørhed.
3 minutes reading time (576 words)

Sygdom i hypofysen kan give knogleskørhed

Sygdom i hypofysen kan give knogleskørhed

Hypofysen er en hormonproducerende kirtel, der sidder på hjernes underside og vejer ca. 0.5 g. Den lille kirtel er en yderst vigtig regulator for en lang række hormoner i kroppen, og den består af en for- og en baglap.

I forlappen dannes 6 meget væsentlige hormoner. Hvis der dannes for meget eller for lidt hormon igennem længere tid, kan et af symptomerne være knogleskørhed. Det er ikke ualmindeligt, at jeg ved hjælp af oplysninger fra patienterne, og fra blodprøver, finder sygdom i hypofysen.

Sygdomme i hypofysen giver en lang række symptomer alt afhængig af, hvilket hormon der dannes for meget/for lidt af. Symptomerne udvikles som regel langsomt, og tages der kun helt almindelige blodprøver, kan hypofysesygdom være en svær diagnose at stille. Det kan nedenstående sygehistorie bekræfte.

En 64-årig kvinde, jeg så for et par år siden, var gået i overgangsalderen som 37 årig. Hun havde dengang henvendt sig til egen læge, da hun bl.a. ønskede flere børn. Hun fik den besked, at hun ”bare” var gået tidligt i overgangsalderen – og der blev dengang ikke lavet yderligere undersøgelser.

Kvinden havde nu fået stærke rygsmerter, og med oplysninger om den tidlige overgangsalder blev patienten undersøgt for knogleskørhed. Undersøgelsen viste en yderst svær knogleskørhed med T-score i ryggen på -4.7, og røntgen af ryggen viste tre knoglebrud (brud på 11 og 12 brysthvirvel samt anden lændehvirvel).

I Danmark indtræder overgangsalderen gennemsnitligt i 52 års alderen. Hvis man går tidligt i overgangsalderen, dvs. før 45 års alderen, er der øget risiko for udvikling af knogleskørhed, da dannelsen af østrogen ophører.

Østrogen er yderst væsentligt for knoglerne, og efter overgangsalderen sker der ofte et stort knogletab på flere procent om året. Da tidlig overgangsalder er en risikofaktor for knogleskørhed, bør disse kvinder DXA scannes og ofte tilbydes østrogen/gestagen behandling indtil ca. 50 års alderen.

Godartede svulster

Går man tidligt i overgangsalderen, kan det skyldes sygdomme som f.eks. for høj dannelse af hormonet prolaktin fra hypofysen. Prolaktin hæmmer dannelsen af vores kønshormoner, herunder bl.a. østrogen. Vi tager i vores klinik altid en stribe hormonprøver på patienter, der går tidligt i overgangsalderen, bl.a. for at udelukke årsager som kan behandles.

Den 64-årige kvindes prolaktinværdi var flere tusinde gange for høj. De vigtigste symptomer på forhøjet prolaktin er mælkedannelse i brysterne (hos 30-80 pct.) og lange intervaller mellem menstruationerne eller ingen menstruation og evt. hovedpine og synsproblemer.

Min patient havde som eneste symptom ingen menstruation.

Prolaktin er et vigtigt hormon der først og fremmest medvirker til at brysterne vokser i puberteten og sørger for mælkeproduktion i forbindelse med amning. Forhøjede prolaktin værdier har mange årsager bl.a. ofte godartede svulster i hypofysen og det var netop det jeg fandt hos denne kvinde ved MR-scanning af hjernen.

Om kvinden har haft svulsten siden 37 års alderen er jo svært at sige, men det kunne være sandsynligt og således altovervejende medvirkende til tidlig overgangsalder og at hun havde så svær knogleskørhed. Hvis kvindens sygdom var blevet opdaget som 37 årig og behandlet ville hun dengang måske få sine menstruationer igen og ville kunne få børn og måske ikke udvikle så svær knogleskørhed.

Vi ved også, fra bl.a. en Dansk undersøgelse, at kvinder med forhøjet prolaktin i blodet har betydelig øget risiko for knoglebrud. Behandlingen af forhøjet prolaktin i blodet er i dag først og fremmest medicinsk, typisk med medicin der tages en gang om ugen (Cabergolin).

Min patient er i dag i knogleopbyggende behandling for sin knogleskørhed og i fortsat behandling for sit forhøjede prolaktin.

60-årig fik krampesmerter af mandens sexlyst
Sådan får du hul på to-do-listen

Related Posts

 

Comments

No comments made yet. Be the first to submit a comment
Already Registered? Login Here
Gæst
Tirsdag, 17. September 2019

Captcha Image