Tag stilling – det kan være dig næste gang!

Jeg har lige fået et nyt sygesikringskort. Det er der ikke noget bemærkelsesværdigt ved, men udover kortet indeholdt brevet fra regionen også en pjece om organdonation og et donorkort, så jeg kunne tilmelde mig donorregisteret.

Det var jeg nu i forvejen, men brevet satte alligevel en del tanker i gang.

For hvordan kan det være, at der kun er godt 820.000 danskere opført i donorregisteret, når vi er mere end fem millioner i dette lille land, der enten på grund af sygdom eller ulykke pludselig kan få brug for et nyt organ, der kan redde eller forlænge livet?

Jeg fatter det ikke.

Skyldes det, at vi er nogle snøvlehoveder, der tror, vi lever evigt? Fortrænger vi tanken om sygdom og død? Eller er vi bare så luddovne, at vi ikke lige kan få taget os sammen i en travl hverdag?

Jeg har ikke svaret, men jeg synes, det er for slapt og dårligt, at ikke flere er med i registret.

Der står 548 danskere på venteliste til et nyt organ. Og nogle af dem når at dø, mens de står på listen.

Tænk, hvis det var en selv. Der måtte gå i uvished dag ud og dag ind og vente på, om man fik livet tilbage i tide eller måtte affinde sig med et elendigt liv og mulig alt for tidlig død.

I fjor var der fire leverpatienter, fem hjertepatienter og ni lungepatienter, der ikke nåede det, fordi vi andre er for sløve.

Det må have været frygteligt for dem og ikke mindst deres familier, men det er i den grad flovt for os som nation.

Vi danskere kan stå last og brast, når håndboldlandsholdet kører med klatten, men hvorfor kan vi så ikke stå sammen om at værne om livet. Vores eget og de andres?

Det er absolut prisværdigt, at myndighederne rusker op i os, f.eks. når de udsender sygesikringskort. Men det er sgu´ da pinligt, at det er nødvendigt.

Så tag dig nu sammen og tag stilling i det mindste. Vil du eller vil du ikke afgive dine organer, hvis du bliver hjernedød?

Det skylder du ikke kun dig selv, men også dine nærmeste, så de ikke skal stå og være i tvivl, hvis du uheldigvis havner i den situation. De har rigeligt at tænke på i forvejen, så hvorfor gøre det sværere for dem?

For slet ikke at tale om, at du ved at undlade at tage stilling kan komme i den situation, at du er med til at nægte andre retten til livet. Hvem tror du, du er?