Voksne Bloggere
Sådan får du styr på dine følelser om økonomi
Går du rundt med en underlig fornemmelse af, at der er noget i jeres parøkonomi, der ikke er i orden?
Vær opmærksom på, at din løsning ikke nødvendigvis er den logiske løsning eller den løsning, der bedst kan betale sig. Tag dine følelser alvorligt og få et bedre liv og en bedre økonomi.
Uanset hvor mange gange du taler med din partner om penge og økonomi, kan du sagtens opleve, at du alligevel ikke er tilfreds. Det kan være vanskeligt at sætte ord på præcist, hvad det er, men følelsen dukker op, både når du tænker på penge, og når du taler med andre om det.
Dine følelser taler 100 pct. rigtigt, og derfor skal du lytte til dem og tage dem alvorligt. Lytter du ikke første gang, kommer de med et stærkere budskab anden og tredje gang. De bliver ved med at fortælle dig noget med større og større kraft, indtil du bliver tvunget til at tage dem alvorligt.
Derfor skal du lytte til dine følelser!
Vi er opdraget til, at intelligente mennesker er de ”gode” - vi befinder os primært i den højre hjernehalvdel - og at det er ”hysterisk” at mærke og lytte til sine følelser - altså primært være i sin venstre hjernehalvdel. Derfor har vi gennem årene lært os selv at være i vores højre hjernehalvdel, fordi det er der, vi er blevet anerkendt.
Tænk f.eks. på din skoletid. Du fik karakter for den intellektuelle præstation og ikke for, hvor god du var til at udtrykke dine følelser. Du fik måske oven i købet at vide: Sid nu ikke der og surmul, tag dig sammen, du kan jo godt regne ud, at det ikke kan betale sig osv.
Vi er blevet opdraget til at undertrykke vores følelser og tro på intellektet.
Når du f.eks. taler om penge, og din partner er bedre til at udtrykke sig og til at regne den ud, kan konsekvensen være, er du meget nemt bliver forført til at tro på det, den anden siger, fordi det ligger som et meget gammelt mønster hos dig.
Sætningen ”Det er da logisk”, er gift for en person, der har brug for at mærke sine følelser, inden hun udtrykker sig og tager beslutninger. Konsekvensen er, at hun får ondt i maven og kan mærke, at der er noget, som ikke er, som det skal være.
Hvad gør du?
- Tag dine følelser alvorligt. De er dit indre kompas, uanset hvad andre siger.
- Træn dig i at udtrykke, hvad dine følelser fortæller dig - det kan være en udfordring, hvis du ikke har lært det, men øvelse gør mester.
- Gennemfør de forandringer, der skal til, indtil du kan mærke, at du er tilfreds. Du er ikke i tvivl, når du har den rigtige løsning.
Vær opmærksom på, at din løsning ikke nødvendigvis er den logiske løsning eller den løsning, der bedst kan betale sig. Det er løsninger, der tilfredsstiller den logiske hjernehalvdel, men sjældent den intuitive hjernehalvdel.
When you subscribe to the blog, we will send you an e-mail when there are new updates on the site so you wouldn't miss them.
Comments