Er fortrydelse en god eller dårlig følelsesmæssig strategi?

Det er aldrig for sent at opsøge nye livsudfordringer og oplevelser for intet i livet er permanent.

Alle mennesker kender den dybe, ofte undergravende følelse af at fortryde.  Den er ofte forbundet med selvbebrejdelser eller dårlig samvittighed.  På den ene side er det en personlig rettighed at skifte mening (men en god idé at sige det lidt før, man f.eks. står foran alteret!)

Livet er fuldt af fortrydelser. Det forløber konstruktivt, når man samtidig har gode emotionelle færdigheder og kan tilgive sig selv og andre.  Men destruktivt, hvis man sidder fast i de negative følelser, når det af en eller anden grund ikke er gået, som man helst ville det i livet.

Det er de sene fortrydelser, der kan gøre et ellers godt seniorliv til et følelsesmæssigt kaos. På det tidspunkt kan man jo ikke lave eksperimentet om og gå tilbage i tiden, få en anden karriere, få en anden ægtefælle, vælge helt anderledes og starte forfra med udgangspunkt i samme alder og tid.  Kærlighedsliv, arbejdsliv, og socialt liv udgør en personlig historie.  Det eneste, man kan lave om, er ens egne tanker.

Hvis fortrydelse ikke bearbejdes, kan de stærke emotioner: tristhed, fortvivlelse, skam, skyld, pinlighed, vrede og utilfredshed blive en permanent konsekvens af beslutninger og handlinger i fortiden.  Men fortid er fortid, det er i fremtiden, man skal leve resten af livet. Selvbebrejdelser er altid destruktive. De afspejler, at man ikke kan lide sine egne handlinger eller mangel på handlinger, og uudfordrede fortrydelser resulterer i selvbebrejdelser og i, at man ikke kan lide sig selv. 

Fortrydelse skal helst være et forbigående fænomen og afløses af indsigt i sammenhænge og oplevelse af perspektiv. 

Det vigtige tankesæt

Mentalt stærke mennesker fortryder sjældent.  De tager ansvaret for egne handlinger (det kan godt være han ”lokkede” dig, men det var dig selv, der sagde ja). Der er brug for trøst, hvis en indsigt er smertefuld, tænk på betingelserne, da valget blev truffet, tænk på hensigten og motivet.  Måske er motivet kærlighed eller de dertil hørende drifter, som ikke er under viljens kontrol.  Måske glemmer man, at man virkelig ville det på det tidspunkt.   Måske overhørte man advarsler, men sådan er menneskers hjerter.

Af og til handler fortrydelse om at sammenligne sig ufavorabelt med andre og være misundelig.  Men det er en virkelig dårlig strategi at sammenligne sig negativt med andre.  Der er altid nogen, der klarer sig bedre, og det siger ikke noget dårligt om dig.  Måden at tænke på, levereglerne og tankestilen har meget stor betydning.  Tanken ”nu er det for sent” kan være sand nok (efter menopausen kan man ikke bare få børn), men man kan se efter, hvad behovet egentlig er.  Det er aldrig for sent at opsøge kærlighed, andre karrieremuligheder eller nye livsudfordringer eller oplevelser.

Måske er der brug for et andet og mere realistisk livsperspektiv: for alting er forgængeligt, alting er forandrelig og intet i livet er permanent.