Fjern din personlige forhindringsbane

Engang imellem bliver mine værdier til et stupidt princip, der kun er med til at gøre det svært for mig selv. Som når jeg f.eks. ikke kan få det økologiske kød, jeg gerne vil have og ender med ikke at spise økologisk.

Mit arbejdsfokus er på værdier her i august måned, og det fik mig til at tænke over mine egne værdier og (endelig) indse, at der er tidspunkter, hvor de ikke tjener mig som de skal. Ikke fordi der er noget galt med værdierne, men fordi jeg nogle gange kommer til at bruge dem til at opstille forhindringer for mig selv i stedet for at bruge dem til at manøvrere lettere gennem livet.

Det lyder vist lidt kryptisk, så du får lige en forklaring.

For måske du kender det fra dig selv? Du har nogle værdier eller principper, der fortæller om din holdning til verden eller den måde, du gerne vil leve livet på. Og det er godt. Det er rigtigt fint med værdier og principper, fordi de fungerer som en slags livskompas, der gør det lettere for os at tage beslutninger og prioritere. Men kun så længe vi bruger dem konstruktivt.

Jeg har f.eks. en værdi, der indebærer, at jeg gerne vil leve økologisk i videst muligt omfang. Jeg vil skyde på, at cirka 98 pct. af indkøbene i min lille familie er økologiske, så der er fin overensstemmelse mellem min målsætning og virkeligheden.

Men engang imellem bliver mine værdier som sagt til et stupidt princip, hvor jeg går i ”Liselottes sort/hvid tilstand” (der er kendetegnet ved at være meget lidt konstruktiv), og derinde beslutter jeg, at jeg må finde på noget andet, fordi kødet SKAL være økologisk.

Og ”noget andet” betyder for det meste, at løsningen bliver en eller anden form for takeaway. Økologisk takeaway? Nej da, for den slags hænger ikke på træerne, og det ville kræve et større researcharbejde at finde nogle kandidater. For ikke at tale om, at der måske efterfølgende skulle køres langt.

Så fordi jeg ikke selv ønsker at købe ikke-økologisk kød, betaler jeg hellere 5 gange så meget for, at en café eller restaurant, der hjertens gerne støtter den konventionelle kødproduktion, laver et ikke-økologisk måltid til mig.

Jo, du må gerne grine. Også gerne højt og længe. For det gør jeg selv, nu hvor det er gået op for mig, at det jo er komplet tåbeligt at konvertere sunde værdier til rigide og begrænsende principper, der kun tjener til at gøre hverdagen til en forhindringsbane.

Thors fiskefars bedre end ingen fisk

Lad mig komme med et andet eksempel (som sjovt nok også har med madlavning at gøre): Jeg kunne godt tænke mig, at vi spiste fisk lidt oftere. Udvalget af økologisk fisk vækker associationer til varesortimentet i butikkerne i Østberlin i slutningen af 70’erne, og man bliver lidt træt af (økologisk) laks i længden. Så det bliver ikke rigtigt til så meget med den fisk. Men så kan man heldigvis beslutte sig for, at den næstbedste løsning er friskfanget ikke-økologisk fisk. Men den skal købes hos den lokale fiskekutter, for ellers bliver det alt for dyrt med fisk 2 gange om ugen. Den lokale fiskekutter ligger på hverdage til i havnen mellem 6 og 9.30 om morgenen. Så det bliver ikke rigtigt til noget med den fisk.

Ikke før man beslutter sig for, at en pakke med Thor fiskefars vel for pokker er bedre end slet ikke at spise fisk.

Og på helt samme måde gælder det et utal af andre ting i livet. Jeg kom i gang med at løbe igen, da jeg besluttede at prioritere løbeturene ved at lægge dem i min kalender, og ved at få dem overstået om morgenen, så jeg ikke skal bruge hele dagen på at debattere med mig selv, hvornår det vil være et godt tidspunkt at løbe på.

Mit ansigt begyndte først at få gavn af ansigtsmasken (som ellers bare stod i kurven på badeværelset), da jeg besluttede, at det er ok at ligne en idiot, mens man sidder og læser om aftenen, i stedet for at vente på, at man får en aften uden planer, hvor man kan lave hjemme-spa.

Og jeg kan kun holde fast i at meditere, hvis jeg lægger de ugentlige meditationer ind i kalenderen omkring frokosttid, i stedet for at holde fast i, at det er bedst at meditere tidligt om morgenen, inden resten af flokken står op. Det kommer aldrig til at ske, for jeg har i den grad B-menneske gener.

I det hele taget har jeg endelig indset, at livet bliver meget lettere, når jeg holder op med at gøre det svært for mig selv.

Kender du det?