Liselotte vejborg

Liselotte Vejborg skriver personligt ud fra erfaringer fra sit eget liv og fra sin rådgivningspraksis. Hendes udgangspunkt er den positive psykologi, og målet er at skabe 'hverdagsglæde' for hende selv og hendes omgivelser.
4 minutes reading time (792 words)

Sådan bliver du bedre til at multitaske

Sådan bliver du bedre til at multitaske

Jeg plejer ikke at være blandt dem, der udtaler sig positivt om fænomenet multitasking. Mange af os kvinder ser det som en styrke, at vi kan klare mange ting på én gang, men den grumme sandhed er, at vores hjerne ganske enkelt ikke er egnet til at håndtere flere processer, der foregår på samme tid. Resultatet er, at vores hjerne bliver overbelastet – og at vi dermed bliver mindre effektive. Altså lige det omvendte af, hvad vi går og bryster os af at være …

Så jeg har siddet på hænderne, når det drejede sig om at klappe ad evnen til at multitaske.

Lige indtil iforleden. For dér stødte jeg ved et tilfælde på en helt ny artikel på ”Ingeniøren”s hjemmeside (jeg skal undlade at kede dig med, hvordan sådan én som mig havner dér), der fortalte en meget interessant historie om multitasking. Og om computerspil (som heller ikke er øverst på min hitliste).

Men vi lader lige det med computerspillet ligge et øjeblik, for grunden til, at jeg tog monoklen på og læste artiklen var nemlig, at den handlede om, hvordan ældre mennesker kan blive bedre til at multitaske. Ikke den slags multitasking, vi reklamerer med i vores jobansøgninger (”Jeg er god til at holde mange bolde i luften på samme tid”), men derimod multitasking i den form, der handler om opmærksomhed, arbejdshukommelse og evnen til at skifte opgave. Det er typisk noget, der volder os problemer, jo ældre vi bliver, så det er rigtig godt nyt, at vi rent faktisk kan træne os op til at blive bedre senior-multitaskere.

Sagen er nemlig, at et hold neuroforskere ved University of California, San Francisco har påvist, at ældre menneskers evne til at multitaske kan forbedres betydeligt ved hjælp af en speciel type computerspil, hvor man skal gøre to ting på samme tid. Efter en 4-ugers træningsperiode (hvor spillet gradvist blev sværere og sværere) var deltagerne (der alle var i alderen 60-85 år) så gode, at de slog utrænede 20-årige. Tag den! Og selv efter 6 måneder uden træning var deltagernes optrænede multitasking-evner intakte.

En positiv sideeffekt af træningen viste, at de forbedrede evner til at multitaske kunne overføres direkte til dagligdagen, og det er i mine øjne det, der i virkeligheden er det mest interessante ved undersøgelsen. For det betød, at deltagerne kunne bruge de optrænede evner i forhold til f.eks. at læse avis eller lave deres mad – begge dele aktiviteter, der kræver, at vi kan holde opmærksomheden fastlåst, og at vi kan bruge vores arbejdshukommelse. Og begge dele aktiviteter, som er med til at holde os selv i gang på en måde, der øger vores livskvalitet.

Så ved at træne multitasking i en specifik og kontrolleret form (hvilket ikke er at kaste 400 bolde op i luften på én gang og se, om vi kan holde dem deroppe) kan vi stille og roligt forberede os på at blive skarpere som ældre – og den tid kommer jo før eller siden …

Hold hjernen igang

Artiklen nævner ikke noget om, hvordan de enkelte deltageres niveau med hensyn til ”hjerneskarphed” var ved undersøgelsens begyndelse, men der er næppe ulemper ved at forsøge at holde hjernen skarp og i træning hele livet igennem, og som voksen kvinde er der god grund til at holde fast i gode træningsvaner for din hjerne.

Jeg blev mor i en forholdsvis sen alder. Da min mand og jeg tog til Etiopien for at hente vores søn, var jeg lige fyldt 45 år, og det betyder, at jeg er (gisp!) 60 år, når vores søn skal konfirmeres. Så jeg tænker, at jeg nok vil værdsætte nogle gode multitasking-evner til den tid. Og meget tyder på, at jeg i nærmeste fremtid skal en tur ned i BR og købe en stak memory-spil (og gå målrettet efter at kunne vinde over sønnike), for blandt de aktiviteter, der bidrager positivt til at holde hjernen i gang, er:

  • Spil, hvor det gælder om at huske (memory-spil, quizzer, krydsord osv.)
  • Motion (fordi motion påvirker din blodforsyning til hjernen, og fordi motion er med til at forbedre din hukommelse, din koncentrationsevne og din evne til at lære nyt). Faktisk er inaktivitet (sammen med sygdom) én af de største trusler mod din hjerne.
  • Alt, der er rutinepræget (køre bil, køre cykel osv. – det styrker din lillehjerne, der har en slags automatpilot-funktion)
  • At læse, lytte, skrive, tale (som igen styrker lillehjernens automatpilot-funktion, og så er det jo heldigt, at vi kvinder – i hvert fald ifølge visse mænd – er rigtigt gode til netop det med at tale).
  • Brug af fremmedsprog (så bare se at komme i gang med at få lært fransk, spansk, portugisisk eller kinesisk nu!)
  • God søvn (mens du sover, repeterer hjernen det, den har været anvendt til i løbet af dagen)
Omsorg og humor er det vigtigste i parforholdet
Derfor skal du IKKE – nødvendigvis - have sex

Related Posts

 

Comments

No comments made yet. Be the first to submit a comment
Already Registered? Login Here
Gæst
Lørdag, 21. September 2019

Captcha Image