Jeg vil lokkes på arbejde

Weekender er skønne. Og en gang imellem kunne man måske godt drømme om, at de varede evigt.

Som ung fortravlet småbørnsfamilie kan arbejdsugerne nogle gange være næsten uoverstigelige at komme igennem. Og når man er på vej til at gå på pension kan arbejdsdagene måske også føles lige lovlig lange.

Men i den mellemliggende periode, der hvor man har gjort sin værnepligt med hensyn til småbørn og inden man er parat til at gå til på pension, er arbejdet rigtig dejligt. Hvis det altså er dejligt. Og hvis man altså har et.

For når man lytter til politikernes megen snak om, at vi kommer til at mangle arbejdskraft i fremtiden, så er det som om de helt glemmer, at vi voksne mennesker jo gerne vil arbejde, hvis bare vi bliver behandlet så ordentligt, at alternativet ikke er mere fristende.

Det virker som om politikerne reelt kun ser den ene mulighed, at de må tvinge os til at blive på arbejdsmarkedet. De kan jo altid indskrænke muligheden for efterløn eller gøre pensionen så uattraktiv, at vi ikke har andet valg end at blive ved. Sikkert helt ok løsninger set med en nationaløkonoms kølige blik.

Men det vil jo i yderste konsekvens betyde, at kun dem, der ikke har råd til at stoppe med at arbejde, forbliver på pinden. Og set med et helt almindeligt dagligdags syn på tingene, så er det jo den helt gale vej at gå. Giv os da en plads på arbejdsmarkedet, som vi synes, det vil være sjovt at udfylde. Så skal vi nok være der, og så skal vi nok give den en skalle.

Jo, en gang imellem siger politikerne – men vanlig sans for politisk korrekthed –, at man skal se på det hele menneske og at der skal gøres plads til ’seniorerne’. Der er bare ikke noget som helst, der tyder på, at de mener det.

Tid til kolonihaven

Hele præmissen skal vendes om. Vi skal lokkes – selvfølgelig ikke med barns første sygedag eller fede forældreorlovsbetingelser, som de unge forventer. Nej, med alt det andet sjove og gode ved at være på arbejdsmarkedet. Unge menneskers motivation er bl.a. at gøre karriere, få opmærksomhed og bekræftelse. Det er ikke mere det, der driver værket for folk over 50. Vi skal kæles for på helt andre måder med individuelle frynsegoder og respekt for, at der skal være tid til at luge i kolonihaven eller at mandag må og skal være fridag, for der har museerne gratis adgang…

Vi vil holde os sunde og skabe os et liv i frihed og med familien og med et blomstrende socialt netværk. Vi vil vokse mentalt og blive klogere på omverdenen, vi vil rejse og opleve. Og vi vil det alt sammen – i kombination med et fedt og stadig mere udfordrende job. Lige til vi segner.

Arbejde er jo ikke sig selv belastende. Og er man heldig, behøver det jo sådan set aldrig holde op.

Ja, hvorfor ikke. Vi har SÅ mange kræfter, så meget overblik og er så mentalt rustede til op- og nedture af en hver art. Så vi er det værd.

Så kære politikere. I må se det i øjnene. Jeg vil lokkes på arbejde – ellers kommer jeg ikke ret mange år endnu. Så finder jeg nemlig på alt muligt andet sjovt at lave…