Skip to main content

Voksne Bloggere

Voksne Kvinders bloggere skriver om livet efter de fyrre, men også om livet med børn, forældre, mænd, sundhed og meget andet...
2 minutes reading time (430 words)

Sådan nedtrapper du en konflikt

Sådan nedtrapper du en konflikt

Vi kender nok alle sammen, hvordan en konflikt kan køre helt af sporet, enten fordi vi selv har oplevet det, eller fordi vi kender nogle, der har oplevet det. I en konflikt er der oftest mest fokus på, hvordan modparten agerer negativt, og hvorfor man selv bliver nødt til at agere som man gør.

Det er altid noget nemmere at se modpartens fejl i konflikten. Føler man sig urimeligt behandlet, angrebet eller svigtet, så er det et helt naturligt instinkt at gå til modangreb, i stedet for bare at tage i mod.

Det er bare ikke et særligt optimalt udgangspunkt, hvis man gerne vil løse konflikten. Og konflikter er jo meget meget sjældent til gavn for nogle. Det er de færreste der kan abstrahere så meget fra en konflikt, at det ikke ødelægger dagligdagen.

Med andre ord, så er der ikke noget bedre tidspunkt at stoppe konflikten på, end inden den eskalerer. Hvor uenige man end er, så er det en god idé at tænke over, hvorvidt man har lyst til at gå op eller ned af konflikttrappen og dermed enten mindske eller øge konflikten.

På konflikttrappens første trin bliver konflikten personlig og kommer til at handle om modpartens fejl og mangler, i stedet for at kigge på egen adfærd.  

Fortsættes konflikten handler den nu ikke længere kun om en konkret ting, men om alt muligt fra fortiden.

Opgiver at tale sammen

På tredje trin opgiver vi at tale sammen, for det ændrer jo alligevel ikke noget. Den negative stemning eskalerer og alt, hvad modparten siger, forvrænges. De fleste tanker er negative, og du begynder måske at inddrage familie eller venner I konflikten ved at fortælle om de negative ting ved modparten. Modparten er pludselig blevet et dårligt menneske og alle positive sider er forsvundet. Vrede, afsky og måske had er hovedtemaet.

Og sådan fortsætter konflikten med at eskalere, indtil der til sidst ikke længere er et håb om eller en mulighed for forsoning.

Står du midt i en konflikt, så får du lige et par muligheder for at nedtrappe den hurtigst muligt.

  1. Husk at der altid skal to til en konflikt.
  2. Bliv på egen banehalvdel. Sig altid jeg og ikke hverken man eller du, når du taler.
  3. Indrøm dine fejl - det nedtrapper straks konflikten (jo du har også fejl!)
  4. Fokuser på problemet og ikke på personen.
  5. Find løsninger på problemet.
  6. Inddrag ikke tidligere eller andre problemer.
  7. Forklar dine behov og undgå beskyldninger.

Det ER svært at abstrahere fra modpartens fejl og mangler og kun kigge på ens egen adfærd, men det er alt slid værd, når konflikterne undgås. 

×
Stay Informed

When you subscribe to the blog, we will send you an e-mail when there are new updates on the site so you wouldn't miss them.

Kvinder skal ikke bekymre sig om penge
Sådan tackler du tørre slimhinder

Related Posts

 

Comments

No comments made yet. Be the first to submit a comment
Already Registered? Login Here
lørdag, 11. maj 2024

Captcha Image