Skip to main content

Voksne Bloggere

Voksne Kvinders bloggere skriver om livet efter de fyrre, men også om livet med børn, forældre, mænd, sundhed og meget andet...
2 minutes reading time (378 words)

Skal kolesterol nu have grønt lys?

Skal kolesterol nu have grønt lys?

Lad dig ikke narre af de hurtige avisoverskrifter, men brug din sunde fornuft.

 

Bør vi ikke længere skære ned på kolesterol i kosten? Og er det helt fint at smøre godt med smør på brødet? Læser man avisernes overskrifter, kan man i hvert fald roligt skifte havregrynene ud med æg og bacon, da kolesterol og mættet fedt efter sigende ikke øger risikoen for hjertekarsygdom så meget som tidligere antaget. En nyhed, der bringer lidt for meget jubel og lidt for lidt skepsis.

Sammenhængen mellem indtag af kolesterol og mættet fedt (primært kød, æg, smør, mejeriprodukter) og øget risiko for hjertekarsygdomme har været solid og underbygget i mange år, men nu skaber nye studier tvivl hos befolkningen, og medierne opfordrer os ligefrem til at droppe kostråd om at spare på fedtet.

VIGTIGT! Overskrifter, der siger, smør er sundt, sælger! Studier, der viser, hvad vi allerede ved, har ingen nyhedsværdi. I øvrigt er risikoen for hjertekarsygdom heller ikke den eneste grund til at undgå mættet fedt og kolesterol, da indtag af disse også er forbundet med øget risiko for eksempelvis kræft (særligt bryst- og prostatakræft), diabetes, Alzheimer’s og for tidlig død af enhver årsag.

Kolesterol eller ej – højt indtag af æg, kød og mejeriprodukter vil også betyde et højt indtag af nitrit, miljøgifte, hæm-jern, cholin og andre stoffer forbundet med øget sygdomsrisiko (heriblandt også hjertesygdom). Derudover er deres indhold af sundhedsfremmende stoffer (kostfibre, flavonoider, antioxidanter, carotenoider og andre phytokemikalier), som nedsætter risikoen for selv samme sygdomme, meget beskedent eller ikke eksisterende.

Vi er ukritiske

2 millioner danskere har allerede forhøjet kolesterol, så måske fokus snarere burde være på, at vi forsøgte at øge vores indtag af de fødevarer, der kan nedsætte kolesteroltallet frem for at diskutere, hvorvidt vi må spise mere af det, som måske/måske ikke hæver det yderligere.

De fødevarer, der har vist at kunne nedsætte kolesteroltallet er bl.a. havregryn, soyabønner og andre bælgfrugter, nødder samt frugt, grønt og fuldkorn.

Bottom line: fald ikke for mediestunt, der altid vil prioritere salg over befolkningens sundhed. Der er mange økonomiske interesser i at få os til at blive ved med at spise smør og bacon. Og det er et let budskab at sælge, fordi vi har en tendens til være mindre kritiske over for kostråd, vi gerne vil følge.

×
Stay Informed

When you subscribe to the blog, we will send you an e-mail when there are new updates on the site so you wouldn't miss them.

Søg hjælp hvis du tisser ofte
Vigtigt at reagere på smerter i underlivet

Related Posts

 

Comments

No comments made yet. Be the first to submit a comment
Already Registered? Login Here
torsdag, 21. november 2024

Captcha Image