Voksne Bloggere

”Åh, jeg har så ondt i armen, at jeg knap kan løfte den mere.”

”Mine knæ gør så ondt, at jeg snart ikke kan komme ned ad trappen.”

”Jeg vågner hver nat, fordi min hofte gør så ondt.”

Weekender er skønne. Og en gang imellem kunne man måske godt drømme om, at de varede evigt.

En 62-årig kvinde var henvist til ’rutine-undersøgelse.’ Men det viste sig hurtigt, at hun faktisk havde et problem, der skulle tages hånd om.

Når jeg en sjælden gang besøger min læge, forventer jeg rigtig meget af ham. Han skal være grundig, ærlig og indsigtsfuld. Fornemmer jeg slinger i valsen, bliver jeg utryg og ked af det.

Når jeg iført hue, vanter, halstørklæde og stor vams i en iskold nordøsten vind, der går gennem marv og ben, bevæger mig ud ad badebroen på vej mod omklædningsrummet tænker jeg ofte på, om jeg er rigtig klog.

Sjovt er det jo ikke. I sig selv ikke nogen nydelse at få kvast brysterne inde i en kold maskine. Gang på gang og fra flere sider at få lagt dem i klemme af en alvorligt udseende kvinde med faste og ikke særligt venlige hænder.

For tre måneder siden kom en 48-årig kvinde til klinikken. Hun havde udsættende menstruationer, blødte måske hver anden eller hver tredje måned, men det bekymrede hende ikke. Hendes problem var, at hun fik flere og flere hedeture i takt med at blødningerne forsvandt, og på det tidspunkt havde hun ca. 20 om dagen.

De fleste af os kan takke vores veninder for mange ting. Gode samtaler og utvetydig opbakning, når det gælder.  Forelskelser, skilsmisser og småbørnsbøvl bærer vi hinanden igennem med kærlig snak og praktisk hjælp.

I sidste uge havde jeg igen en af de triste oplevelser,  jeg har en til to gange om året.

En dame i halvfjerdserne var henvist til klinikken med ’voksende abdominalomfang’ – voksende mave. Så snart jeg så hende i døråbningen, kunne jeg se, hvad hun fejlede – æggestokkræft i sidste stadie!

Nu har jeg, for jeg ved ikke hvilken gang, igen igen haft en filippinsk au-pair-pige i klinikken med henblik på abort.