Voksne Bloggere
Grin højt og inderligt og bliv lykkelig
Et godt grin øger dit immunsystem med 87 pct., så find humoren og latteren frem. Jo før desto bedre.
{snippet start}
Glæde er en attraktiv følelse, som alle gerne vil have mest muligt af – dog ikke alle, for når man er deprimeret, tager man afstand fra glæden og er måske ligefrem hånlig over for dem, der hengiver sig til at grine og more sig.
Man har i mange år vidst, at det er anti-depressivt at få et godt, gedigent grin. Ja, bare det at have forventninger om at kunne more sig øger endorfinniveauet og produktionen af nydelses- hormoner samtidig med, at stresshormonniveauet daler.
Hvis man glæder sig til noget sjovt og tænker på, hvor sjovt det bliver, så kan der øjeblikkelig måles biologiske ændringer: Stress hormonerne daler betydeligt, og endorfinniveauet øges med 27 pct. Ved at have gode grinevaner øger man immunsystemets styrke med 87 pct.
Et godt grin går altid hånd i hånd med positive følelser, og effekten går begge veje. Hvis du har positive følelser, har du let til et ægte smil. Hvis du smiler, opfyldes du meget lettere af positive følelser.
Træn din humor
Og det er netop adgangen til de positive følelser, der svigter, når man holder sig selv i dårligt humør. Jo mere dine tanker centrerer sig om noget sjovt, hvilket faktisk er en handling under viljens kraft, desto lettere er det for dig at se det sjove i en stimulering. Det være sig en joke, film, historie, samvær eller situation, du udsættes for.
Det vil sige, at glæden også er noget, du kan træne. Igen gælder det use it or lose it!. Hvis du gerne vil være lykkelig eller mere lykkelig, så sørg for at fokusere på livets morsomme sider i alle sammenhænge og træn dine humoristiske færdigheder.
Nogle synes, det er umuligt at finde noget at grine af. Måske derfor er hold med lattertræning og latter-yoga ret populære, ikke kun til polteraftener. Her trænes åndedrættet og fysikken, fordi det kan være anstrengende at grine, hvis man er i dårlig form.
Man simulerer først ved at udbryde ”Ha-ha”, ”Hi-hi”, indtil man er i et fuldt latteranfald og faktisk ikke kan holde op igen.
Moralen er HUSK AT TÆNKE PÅ NOGET SJOVT, OPSØGE NOGET SJOVT og GRINE SÅ MEGET SOM MULIGT. Men pas på timingen. Det er ikke sødt at grine, når nogen omkring dig lider. På den anden side - med den rigtige timing, så kan det også hjælpe andre til at se lysere på tingene.
{snippet pagead}
When you subscribe to the blog, we will send you an e-mail when there are new updates on the site so you wouldn't miss them.
Comments