Skip to main content

Voksne Bloggere

Voksne Kvinders bloggere skriver om livet efter de fyrre, men også om livet med børn, forældre, mænd, sundhed og meget andet...
4 minutes reading time (719 words)

Nytårsforsæt – Skab det parforhold du drømmer om!

Nytårsforsæt – Skab det parforhold du drømmer om!

Er du (også) en af dem, hvor parforholdet er blevet nedprioriteret i en travl hverdag, og oplever du at glæden og kærligheden mellem jer er erstattet af ligegyldighed, negative tanker og manglende kommunikation? Er svaret ja, så læs videre.

Nytårsforsætter behøver ikke altid handle om mindre arbejde, slankekure eller mere motion! Lad det i år handle om at skabe det parforhold du drømmer om!

Det er så nemt at brokke dig over din partner og se alle hans fejl og mangler. Du undlader måske ikke at gøre ham opmærksom på dem, men hvad opnår du? I bedste fald opnår du mere af det, du allerede har, i værste får du et parforhold med endnu mere afstand i mellem jer.

Når vi kvinder skælder ud over, at han ikke deltager nok i hjemmet, så siger vi reelt, at vi savner ham, at vi ikke føler os prioriteret, og at vi ville ønske, at vi lavede tingene sammen med vores partner. I stedet for at brokke os og sige, at han skal tage noget mere ansvar, komme tidligere hjem eller tage noget af sig selv, så skal vi sige, at vi savner ham, at vi elsker at lave noget sammen med ham og mærke fællesskabet.

Det er en rigtig god idé at stoppe op og vurdere din egen adfærd, i stedet for at fortsætte med at skælde ud og fokusere på fejl og mangler hos din partner. Vis det nærvær og den kærlighed, du efterlyser hos din mand. Hvilken mand vil ikke blive oprigtig glad og gøre en forskel, hvis han oplever en glad, kærlig og nærværende kvinde, som viser, at hun holder af ham og har brug for ham.

Derfor skal du først og fremmest tage ansvar og gøre noget andet, end det du har gjort tidligere!

Planen er derfor følgende:

Sæt fokus på din adfærd i det forgangne år.
Det første du skal gøre er at stille dig selv nogle spørgsmål, der sætter fokus på, hvor meget du har bidraget med i året, der er gået.

  • Hvor ofte har du fortalt din mand, at du holder af ham?
  • Hvor ofte har du taget initiativ til at lave noget hyggeligt sammen med din mand?
  • Hvor ofte har du stoppet op og brugt 2 minutter på at kigge ham dybt i øjnene?
  • Hvor ofte er du glad og i godt humør?
  • Hvor meget har du skældt ud og talt om din mands fejl og mangler?

Stil derefter spørgsmålene:

  • Hvordan vil du gerne fremstå overfor din mand?
  • Hvad kan du gøre for at fremstå som du gerne vil?
  • Er det nu, at du skal tage lidt mere ansvar for at få det parforhold du drømmer om?

Lad det gode parforhold være dit nytårsforsæt og start først og fremmest med at beslutte dig for, at du fremover vil tale ud fra dine egne følelser og behov, i stedet for at angribe din mand.

Dernæst skal du gøre følgende:

  • Beslut dig for, at nedprioritere to andre ting til fordel for dit parforhold.
  • Skriv en liste over ting, som du godt kan lide at lave sammen med din mand.
  • Fortæl din mand, at du vil bruge 2014 på at blive en bedre partner.
  • Spørg din mand om han vil være med til at udvikle jeres parforhold ud fra nogle parametre I sætter sammen.
  • Lav REALISTISKE målsætninger.
  • Vis dine følelser!
  • Drop flere beskyldninger og angreb for ting der er foregået tidligere – fokuser på fremtiden.
  • Inviter din mand til ”Kickstart dit parforhold”. Lav en lækker middag (hjemme hos jer selv) og fortæl, at aftenen blandt andet skal bruges på at tale om hinandens positive sider og fremtidige fælles mål.
  • Fastlæg datoer for afholdelse af ”statusmøder i parforholdet”. Se evt. mere på parforholdsraad.dk

At kickstarte året med en fælles plan for parforholdet vil give en samhørighedsfølelse, en glæde og en tryghed sammen med din mand, som kan være med til at minimere ligegyldigheden og fokuseringen på det negative.

En fælles plan starter med, at I indfører statusmøder. Måske lyder det kedeligt at sætte kærligheden på skema, men det er mindre kedeligt, end ikke at prioritere parforholdet.

Du får aldrig mere tid til dit parforhold, end den tid du tager dig. Er drømmen et lykkeligt, kærligt, nærværende og inspirerende parforhold, så skal der gøres en indsats! Følg planen og mærk glæden og samhørigheden! Lad 2014 blive kærlighedens år. 

×
Stay Informed

When you subscribe to the blog, we will send you an e-mail when there are new updates on the site so you wouldn't miss them.

Oppustethed er et almindeligt symptom
Lav dit eget fitnesscenter

Related Posts

 

Comments

No comments made yet. Be the first to submit a comment
Already Registered? Login Here
torsdag, 21. november 2024

Captcha Image