Spis palæo og red dit helbred! Eller..?

Det er ikke kun uhensigtsmæssigt at udelukke fuldkorn og bælgfrugter fra kosten. Det er også et fatalt skridt i den forkerte retning. 

Grib din palæo-makker, styr langt uden om bageren og direkte mod slagterdisken og få et langt og sygdomsfrit liv. Sådan! Hmm.. Okay, indrømmet, det er ikke helt det, Palæo-diæten – også kaldet stenalderkosten siger. Men diæten foreskriver større mængder kød, fisk, vildt og fjerkræ (og indmad) på bekostning af korn og bælgfrugter som løsningen på nutidens livsstilssygdoms-epidemi. Altså – det er jo det, vores forfædre (ifølge nogle) spiste, så det kan vel kun være det mest naturlige for kroppen?

Professor Loren Cordains bog ”The Paleo Diet” fra 2010 vakte enorm opsigt, da den udkom og med løfter om nedsat risiko for bl.a. hjerte-karsygdomme, diabetes og fedme er det ikke overraskende, at mange læsere styrtede direkte mod køkkenskabene og udryddede alle rester af havregryn, pasta, ris, kartofler, baked beans, rugbrød, mælk og søde sager.

Ved at fjerne over halvdelen af vores fødevarer er et vægttab forventet. Og vægttab alene virker forbedrende på de fleste af vores livsstilssygdomme, og siger altså ikke nødvendigvis noget om lødigheden af denne diæt.

En lovprisning er dog bestemt på sin plads for at eliminere indtaget af raffinerede kornprodukter. Og bl.a. derfor vil en konvertering til palæo-diæten også for mange være en markant forbedring af kosten.

Men! At udelukke fuldkorn og bælgfrugter til fordel for kød – det er ikke alene uhensigtsmæssigt, men også et fatalt skridt i den gale retning.

Indtag af fuldkorn er associeret med lavere risiko for type 2-diabetes, hjerte-karsygdomme, overvægt og reduktion i inflammationsmarkører. Bælgfrugters sundhedsfremmende egenskaber er ligeledes mangfoldige, ikke mindst på grund af deres indhold af kostfibre, mineraler, phytokemikalier, lave glykæmiske index og lave indhold af mættet fedt. En kost uden bælgfrugter har vist sig at være forbundet med højere dødelighed og risiko for det metaboliske syndrom.

Miljøgifte

Palæo-diæten kan have sunde egenskaber på trods af de store mængder kød og ikke på grund af dem. Det hænger sammen med, at den for mange vil medføre et øget indtag af især grøntsager som erstatning for de raffinerede kornprodukter og hermed også sukkerfyldte cerealier, kager, kiks m.v.

Nutidens kød har dårligere fedtsyresammensætning end stenalder-periodens og indeholder derudover skadelige miljøgifte og tungmetaller, som ikke kan sammenlignes med indholdet i datidens kød. Fisk i palæo-venlige mængder kan desuden medføre et farligt højt kviksølvindtag med risiko for påvirkninger af centralnervesystemets udvikling. Og så er der selvfølgelig det mættede fedt og kolesterol.

Således kunne man måske mene, at kød ikke burde være vores overvejende kaloriekilde.

Enhver ny diæt skal altid mødes med en god portion skepsis lige meget, hvor mange dårligdomme den end hævdes at være løsningen på. Hvis man er tilhænger af palæo-diæten, skal man være opmærksom på de konsekvenser, et højt kød- og proteinindtag kan have, heriblandt øget risiko for nyresygdom og tyk-og endetarmskræft. Ligeledes vil det unægteligt reducere kostfiberindtaget betragteligt, og det kan i sig selv føre til en serie af yderligere sundhedsproblemer.

Mit råd er at indlemme de sunde elementer fra palæo-kosten i din egen kost

• Lær nye måder at tilberede grøntsager på - her er der bestemt inspiration at finde i de mange palæo-blogs, m.m.
• Undgå det raffinerede mel og dets (affalds)produkter.
• Undgå for meget forarbejdet og saltholdig mad.
• Få idéer til sundere alternativer til søde sager

Der er noget godt at hente i (næsten) alle diæter. Vær blot kritisk, brug din fornuft og lyt til din krop. Husk det, for den næste fikse kostdille, der på mirakuløs vis ”helbreder alle dine skavanker og giver dig evigt sygdomsfrit liv” er sikkert allerede på vej.