Skyr her, der og alle vegne

Skyr til morgenmad, skyr som mellemmåltid, skyr-boller, skyr-smoothie, frozen-skyr, skyr-bar! Skyr over det hele og gerne hele tiden. For skyr er jo proteinrigt, fedtfattigt og derfor vel rigtig godt. Eller er det?

Skyr er et yoghurt-lignende mælkeprodukt, der adskiller sig bl.a. ved at have en fastere konsistens og højere proteinindhold i forhold til andre yoghurt-lignende produkter, og det har derfor for alvor indtaget markedet som værende en slankende, proteinrig og mættende fødevare. Især ”protein-rig” er noget, der klinger rigtig godt i mange danskeres ører. Og det er ikke så underligt med den altoverskyggende glorie, som protein efterhånden har fået tilkæmpet sig.

Fødevarer markedsført som sunde, slankende, mættende eller noget i den dur vil nok altid vinde indpas på vores vægt-fikserede marked. Men skyr har alligevel formået at vinde en særplads. Både hos de alment sundhedsbevidste, sportsudøverne og endda hos kostrådgiverne. Så hvad er det lige, skyr kan?

Skyr naturel indeholder ca. 65 kcal/100 g. Med frugtsmag kan den indeholde over 90 kcal/100 g., hvilket kaloriemæssigt svarer til sødmælksfrugtyoghurt.

De fleste skyr-entusiaster ville formentlig før skyr-invasionen være gået efter skummetmælks-yoghurten. Den indeholder ca. 32 kcal/100 g., altså nogenlunde halvt så meget som skyr naturel. Alene her kan man stå lidt uforstående over for den formodede slankende effekt af skyr’en. For rent kaloriemæssigt kan man jo spise dobbelt så meget naturel skummetmælksyoghurt.

Så kommer vi til proteinindholdet – for det er der, de ekstra kalorier i skyr’en kommer fra - samt hele entusiasmen. Skyr indeholder ca. 11 g protein/100 g. mod yoghurtens 4 g./100 g. Umiddelbart en ret stor forskel.

Men den sammenligning er ikke meget værd, hvis ikke kalorieindholdet i de to produkter er ens. Det kan opnås ved at halvere skyrmængden i forhold til yoghurten.

For 32 kalorier kan vi så få:

50 g. skyr 0,2 % naturel og heri 5,5 g. protein

eller

100 g. yoghurt 0,1 % naturel og heri 4 g. protein.

Altså en reel forskel på 1,5 g. protein.

Mere protein – flere kalorier 

Der er ingen diskussion om, hvorvidt der er mere protein i skyr end i yoghurt. Men der er også flere kalorier i. Og mht. mæthed kan det vist godt diskuteres, hvorvidt man bliver mest mæt af 1,5 g. protein ekstra eller 50 g. mere mad.

Kun småtspisende, ældre og mennesker med kroniske sygdomme er i risiko for ikke at få protein nok. Generelt får vi langt mere end nødvendigt. Og et overskud af protein feder altså også.

Ydermere indeholder skyr færre af de sundhedsfremmende mælkesyrebakterier end yoghurt.

Selv om skyrmanien har taget lidt overhånd, så skal det ikke forstås sådan, at det er et dårligt produkt. Skyr har gode anvendelsesmuligheder, især grundet dets faste konsistens, som gør det ideelt som basis i dip, desserter m.v. i stedet for en fed crème fraiche.

Som morgenmadsprodukt vil jeg dog anbefale en yoghurt eller cultura naturel, da man her får flere af de gavnlige mælkesyrebakterier for færre kalorier. Og så skal man huske, at en længerevarende mæthedsfølelse især kommer fra måltidets kostfiberindhold, og da der ikke findes fibre i noget mælkeprodukt, så husk at drysse lidt ekstra fibermysli, havregryn, hørfrø eller andet på toppen, så maven holdes glad og i gang.