Skip to main content

Voksne Bloggere

Voksne Kvinders bloggere skriver om livet efter de fyrre, men også om livet med børn, forældre, mænd, sundhed og meget andet...
4 minutes reading time (841 words)

Dine tanker bestemmer hvor tyk du er

Dine tanker bestemmer hvor tyk du er

Hvis du var klar over, hvad dine tanker betyder for din vægt, ville du være totalt parat til at vide alt om, hvordan du kan påvirke dine tanker. Dine tanker afgør, hvad du vejer, hvor meget du kæmper, og hvor mange gange du kommer op og ned med yo-yo-en. 

{snippet start}

Når du sukker dybt og siger, at du ikke orker den seje kamp med vægten, er det med til at holde kampen fast. Når du fortæller dig selv for 1.000.000. gang, at du ikke kan lade søde sager være, bekræfter du det overfor dig selv.

Når du opgivende stiller dig på vægten og konkluderer, at du aldrig bliver slank, ja så har du ret. 

Det, du siger (og tænker), er du selv. Så hvis du vil noget andet, må du sige (og tænke) noget andet. Vil du være slank og have et godt forhold til mad, må du fortælle dig selv en anden historie, som giver dig den retning, du vil.

Tænk hvis du blev en af dem, der har prøvet “alt” og mistet troen på, at noget virker. Eller som ikke lader sig “forføre” til endnu et forsøg. Så finder du aldrig ud af, hvordan enkle justeringer i din måde at tænke på, kan få dig naturligt ned i vægt - for altid?

Tænk hvis du var nødt til at blive ved med at bære på et tungt problem, fordi du ikke vidste det?

Det har jeg fuld respekt for. Jeg forstår det så godt (og jeg gør helt sikker det samme på andre områder). Når nok er nok, er det nok. Man kan blive så træt, at man siger “nej ellers tak”. Endda til det, der faktisk vil gøre livet lettere.

Men jeg bliver altså nødt til at få dig med til det her …

For det ville bare være så umanerlig ærgerligt, hvis du opgiver, lige inden du finder din løsning. Jeg ville ærgre mig meget, hvis jeg havde problemer med vægten, og alt for sent fandt ud af, hvad det betød for mine spisevaner at ændre nogle tanker. Og jeg så ikke havde gjort det.

Jeg ser det hver dag

Tankerne styrer det hele. Og du kan påvirke dine tanker. Det er ikke svært, men det kræver opmærksomhed og fokus i en periode. Som ikke kun er en måned. Men det er ikke mere end du vil nyde at gøre, fordi du bliver godt belønnet. Både når du går i gang og mærker de første forandringer. Og når du er i mål som naturlig slank og køber de jeans, du har drømt om i årevis. Og når du ældes og slipper for at bære på overvægten.

Tankerne har den altafgørende betydning for hvad du vejer – og for hvordan – og om du kommer ned i vægt. Jeg ser det hver eneste dag. Og stadig bliver jeg rørt - og nogle gange overrasket over den kraft, tanker har. Selvom jeg ved det, har mærket det på mig selv, og har fulgt så mange kvinders fantastiske forvandlinger.

Medlemmerne på Slankestudiet bliver også rørte og overraskede: Når de får deres første aha-oplevelser, og når der kommer flere. Man glemmer det jo nogle gange. De er heldigvis gode til at skrive om det, så andre også får glæde af udviklingen.

Et medlem på Slankestudiet sad f.eks. til et selskab og håbede, værtinden ville tage maden væk, for frokosten var slut og hun havde efter-nippet så rigeligt, selvom hun var mæt. Fordi det var så lækkert.

Ja, det kender vi alle. Heldigvis fandt hun på at flytte fadene væk mentalt. Hun forestillede sig, at de uden for rækkevidde. Det virkede. Hun blev totalt ligeglad med maden. Selvfølgelig.

Det virker at tænke nye tanker. Altid. Og jeg er overbevidst om, at vi slet ikke kan begribe, hvad tanker kan gøre. Vi har ikke nået toppen. Der er meget mere endnu. 

Efter hver eneste af mine mange samtaler med medlemmer på Slankestudiet, tænker jeg, at det her skal ALLE, der kæmper med vægten, vide. Og derfor bliver jeg ved med at skrive om det. Tænk hvis alle vidste, hvor nemt de kunne styre deres tanker (ja ok da, så nogen af tankerne). Så ville der ske noget drastisk med vægtkurven i Danmark. Det ville være fantastisk.

Den viden skal videre ud, og jeg kan ikke gøre det alene. Vil du være med? Find nysgerrigheden frem og prøv, hvad det vil sige, at komme på andre tanker, og mærke at dine tanker hjælper dig ned i vægt. Og fortæl det til andre, der kæmper.

Selve indsigten tager ikke lang tid. Måske et splitsekund. Men det kræver tid og fokus at gøre en ny indsigt til en vane, der sidder så godt fast, at den bliver. Nye vaner skal passes og plejes til de sidder fast. Der er ingen genvej. Men det er sjovt og meningsfyldt at gøre det for sig selv.

Tænk hvis du vidste, at dine tanker kunne hjælpe dig ned i vægt for altid. Og tænk hvis du ændrede dine tanker, så det kommer til at ske. 

 

×
Stay Informed

When you subscribe to the blog, we will send you an e-mail when there are new updates on the site so you wouldn't miss them.

Der er den tid, der er - lad dig ikke stresse af ...
Forstoppelse kan have mange årsager

Related Posts

 

Comments 1

Gæst - Wanda on mandag, 8. september 2014 08:09
Tankerne styrer

Lone har ret, men hvorfor hulen vidste eller blev jeg ikke opmærksom på det noget før. Nu er jeg på vej, rigtig på vej og glad er jeg. Jeg skal nok nå mit mål som er at være normalvægtig.

Lone har ret, men hvorfor hulen vidste eller blev jeg ikke opmærksom på det noget før. Nu er jeg på vej, rigtig på vej og glad er jeg. Jeg skal nok nå mit mål som er at være normalvægtig.
Already Registered? Login Here
torsdag, 21. november 2024

Captcha Image