Voksne Bloggere
9 tips til at undgå de ekstra julekilo
I december taler mange lidt nervøst om, hvad julen kommer til at koste – altså i kilo. Underforstået at hvis det skal være en god jul, vil den tynge på vægtskålen.
Det er kun jul én gang om året, og det betyder mere, hvad man spiser mellem nytår og jul end mellem jul og nytår. Men hvorfor ikke undgå at spise det, du alligevel fortryder, når det fylder i maven og det er for sent. Det er også rarest at begynde det nye år uden ekstra julekilo på slæb.
{snippet start}
Julekalorier er kun til besvær, når først de er spist, så du skal være sikker på, at de er det værd, før du vælger at spise mere, end kroppen har brug for.
Du har 3 muligheder: Enten kan du gøre plads på forhånd ved at spise særlig sundt og bevæge dig mere, end du plejer, inden du går til julearrangementet. Ellers må du "betale af" bagefter - eller acceptere at tage på.
Men med lidt ekstra opmærksomhed, kan du sagtens nyde julen uden at den bliver siddende på sidebenene. Her er de 9 tips til større opmærksomhed:
1. Spørg din mave. Før du spiser, så spørg din mave om det vil være en god idé. Det er ikke lige meget for maven om du snupper 2 eller 10 æbleskiver. Hvad kan du og din mave blive enige om?
2. Spis bevidst. Du har altid et valg. Det er dig, der bestemmer, hvad du vil spise. Du har altid et valg. Spis, hvad du har lyst til. Det skal se godt ud, smage dejligt, føles godt i maven - og du skal ha' det godt med konsekvenserne. Kan du sige ja til alle 4, spiser du med fuld bevidsthed og du kan sagtens ha' god samvittighed. Levn med den største selvfølgelighed, når du har fået nok. Du behøver ikke at spise op.
3. Sig nej tak. Vær ikke bange for at sige nej tak til lækkerier. Hvis du alligevel gerne vil ha’ et stykke konfekt, kan du jo hurtigt lave det om til et ja tak. Du har oplevet at fortryde noget, du har spist, men har du nogensinde fortrudt noget, du ikke har spist?
4. Gør det overskueligt. Det kan være en hjælp kun at drikke fra ét glas og drikke det tomt før påfyldning, kun at spise fra én tallerken, og spise langsomt. Læg kniv og gaffel mellem hver bid og snak mere, end du spiser. Små glas og tallerkner får os til at drikke og spise mindre.
{module also slank}
5. Tænk på konsekvenserne. Overvej, hvordan du vil ha’ det, når du går fra festen - og dagen efter. Gør det, der glæder dig mest. Alkohol sløver bevidstheden og kan få os til at hyggeguffe, men vi er ikke mere ’lost’, end vi selv vil. Det er vistnok aldrig sket, at en vegetar har spist kød selv i den største brandert.
6. Sæt dit slanke ønskebillede på skulderen. Se for dig, hvordan du ser ud, når du er slank og godt tilfreds med din krop. Hvad ville hun spise? Tag dette billede med til julefrokosten, så I sammen kan styre godt igennem sild, sylte og ris á la mande.
7. Vær forberedt på nødning. ”Du skal da smage alle småkagerne – de er helt friske”. Det går kun ud over dig selv, hvis du værdsætter værtindens anstrengelser ved at proppe dig. Det kan også gøres med ord: ”De ser vildt lækre ud, jeg ville ønske, jeg kunne spise flere, men der er desværre ikke plads”. Din vært nøder ikke for at slippe af med kagerne. Og hvis det var tilfældet, er det ikke dit problem. Hun vil bare gerne sørge godt for sine gæster.
8. Justér dine jule-regler. ”Jeg har en fornemmelse af, at jeg er nødt til at æde mig gennem et stort bjerg mad i december” eller ”Man spiser rigeligt og godt i julen”. De regler giver mere frustration end nydelse. Tag denne her i stedet for: ”Det er mit valg, og jeg vil spise lige hvad jeg har lyst til”. Der er ingen grund til at trække rundt med forældede regler, der ikke gavner dig.
9. Vær forberedt på at skille dig ud. Når man fester sammen, er det hyggeligst at alle deltager, så man ”synder i fællesskab”. Har du lyst til at holde igen med fede julelækkerier i lange baner, prikker du til andres dårlige samvittighed. Du kan være heldig, at blive støttet og der går sport i at levere lækre, sunde retter til det fælles bord, men ellers må du leve med dit valg.
When you subscribe to the blog, we will send you an e-mail when there are new updates on the site so you wouldn't miss them.
Comments